Back Асланбыҭә Abkhazian Mammoet Afrikaans Mammuts ALS Торос ALT ቀንደ መሬት Amharic ماموث Arabic ماموث ARZ Mammuthus AST Melmakol (Mammuthus) AVK Mamont Azerbaijani
- For slægten Mammut, se Mastodont.
| Mammut | |
|---|---|
 Mammut, model i Aalborg Zoo | |
| Bevaringsstatus | |
| Forhistorisk | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Proboscidea (Snabeldyr) |
| Familie | Elephantidae (Elefanter) |
| Slægt | †Mammuthus |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
En mammut er en nu uddød meget stor elefantart. Mammutten levede i Nordeuropa, Asien og Nordamerika frem til sidste istid. Der er fundet knogler af dem talrige steder bl.a. i Danmark. Det mest berømte fund er fra Beresovka i Sibirien, hvor en hel mammut i år 1900 blev gravet ud af permafrossen jord. Senere er der fundet flere eksemplarer. Ordet mammut stammer fra russisk, som har det fra tatarisk.
Uldhåret mammut (Mammuthus primigenius) er måske den bedst kendte art. Den er kendt fra store mængder fund af tænder, stødtænder og knogler samt enkelte frosne helt eller delvist bevarede eksemplarer fra Nordamerika og Rusland. Der er også fund af mammut fra Danmark. Uldhåret mammut kendes tidligst fra den sidste del af Saale-istiden (for ca. 150.000 år siden) og uddøde over det meste af verden ved afslutningen af den sidste istid (Weichsel-istiden). Dog overlevede en race af mindre mammutter på Wrangel-øen indtil ca. 1.700 f.Kr. Uldhåret mammut menes at nedstamme fra steppe-mammutten (Mammuthus trogontherii).
Den uldhårede mammut uddøde for 12.000 - 10.000 år siden angiveligt som følge af klima- og vegetationsændringer, muligvis i kombination med jagt. Nogle få hundrede eksemplarer, der overlevede indtil for omkring 4.000 år siden på Wrangel øen i Nord-sibirisk på størrelse med Sjælland, uddøde derimod sandsynligvis på grund af genetisk nedsmeltning ifølge tidsskriftet PLOS Genetics i 2017. Som hovedregel sker der en genetisk selektion blandt dyrearter, altså en positiv effekt af genmutationer, men i små og isolerede populationer kan det modsatte opstå genetisk drift.
Det vil sige, at dyrene udvikler mærkværdige mutationer, som ikke er fordelagtige for dem, hvilket kan føre til decideret genetisk nedsmeltning, som ikke er identisk med indavl. Man ved fra tidligere studier af sommerfugle, at hvis en population bliver for lille og isoleret, så uddør den. Wrangel-mammutterne gik tydeligvis i en genetisk nedsmeltning, hvor de efter alt at dømme mistede det meste af lugtesansen. Det fik dem formentlig til at blive sky og undgå hinandens selskab. Samtidig forandrede deres pels sig og blev mærkværdigt skinnende, nærmest som silke. Det kunne forskerne se i detaljer i Wrangel-mamutternes arvemasse. Fremtidig DNA-forskning kan meget vel løfte sløret for, om det var tilfældet for fastlands-mammutterne.[1][2]