Manne Siegbahn | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Karl Manne Georg Siegbahn 3. december 1886 Örebro Nikolai församling, Sverige |
Død | 24. september 1978 (91 år) Engelbrekts kirkesogn, Sverige |
Gravsted | Engelbrektskyrkans kolumbarium |
Ægtefælle | Karin Högbom (fra 1914) |
Børn | Kai Siegbahn, Bo Siegbahn |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Lunds Universitet, Norra Real |
Medlem af | Royal Society (fra 1954), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien, Kungliga Krigsvetenskapsakademien med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
Fagområde | Fysik |
Deltog i | Tredje Congrés Solvay |
Arbejdsgiver | Uppsala Universitet (fra 1922), Lunds Universitet |
Kendte værker | Röntgenspektroskopi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Björkénska priset (1923), æresdoktor ved Sorbonne (1952), Foreign Member of the Royal Society (1954), Rumfordmedaljen (1940), Nobelprisen i fysik (1924) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i fysik 1924 |
Karl Manne Georg Siegbahn (født 3. december 1886 i Örebro, død 26. september 1978 i Stockholm) var en svensk fysiker.[1]
Han var professor i eksperimentel fysik ved Lunds Universitet fra 1920, professor ved Uppsala Universitet fra 1923.[1]
I 1924 blev Manne Siegbahn tildelt Nobelprisen i fysik for sine "opdagelser og forskning inden for røntgenstråle-spektroskopi".[2] Modtagelsen af prisen skete det efterfølgende år.[1] Manne Siegbahn var forælder til Kai Siegbahn, der endvidere også modtog Nobelprisen i fysik år 1981.[3]