Marduk

Denne artikel omhandler den babylonske gud. For det svenske black metal-band, se Marduk (band).

Marduk er Babylons bygud og gudernes leder i den babylonske mytologi.

Navnet Marduk blev sandsynligvis udtalt Marutuk.^[1] Etymologien i navnet Marduk er en sammentrækning afledt af amar-Utu ("udødelige søn af Utu") eller ("tyrekalv af solguden Utu").^[2] Oprindelsen af Marduks navn kan afspejle tidligere genealogi eller det kan have et kulturelt bånd til oldtidsbyen Sippar (hvis gud var Utu, som var deres solgud), der går tilbage til det tredje årtusinde før vor tidsregning.^[3]

Oprindelig var Marduk bygud i Babylon. Da det lykkedes Hammurabi at udnytte nabobystaternes uenigheder og underlægge dem babylonisk overhøjhed, erklærede han den babyloniske bygud for at være den øverste gud iblandt alle guder. Tilsvarende benævnes han i Hammurabis lov (Codex Hammurabi) som søn af Ea^[4]. Marduk overtog funktionerne fra den hidtidige gudetrio, An, Enlil og Enki eller kvartetten An, Enlil, Enki og Ninmach, hvad der hang sammen med Babylons stigende indflydelse.

I Hammurabi-perioden blev Marduk astrologisk associeret med planeten Jupiter.^[5]

1. ^ Frymer-Kensky, Tikva (2005). Jones, Lindsay (red.). Marduk. Encyclopedia of religion. Vol. 8 (2 udgave). New York. s. 5702-5703. ISBN 0-02-865741-1.
2. ^ Helmer Ringgren: Religions of The Ancient Near East, 1972, ISBN 978-0664209537, side 66
3. ^ Lindsay Jones: The Encyclopedia of Religion, bd. 1-15, 2004, ISBN 978-0028657332, her bd. 9, side 201
4. ^ Wikisource: Codex Hammurabi (engelsk)
5. ^ Jastrow, Jr., Morris (1911). Aspects of Religious Belief and Practice in Babylonia and Assyria, G.P. Putnam's Sons: New York and London. pp. 217-219.