Back Margrethe I van Denemarke Afrikaans مارجريتا الأولى الدانماركية Arabic مارجريتا الاولى الدانماركيه ARZ Margarita I de Dinamarca AST بیرینجی مارقارت (دانمارک) AZB Маргарыта I Дацкая Byelorussian Маргарета I Датска Bulgarian Marc'harid Iañ Danmark Breton Margarida I de Dinamarca Catalan Markéta I. Dánská Czech

Margrete 1.

For den danske biografiske spillefilm, se Margrete den Første (film fra 2021)
Margrete I
Fuldmægtig Frue og Husbonde og ganske rigens af Danmark formynder
Regerede10. august 1387 – 28. oktober 1412
(formynder for Erik af Pommern fra 1396)
de jure og de facto regent fra 3. maj 1376
ForgængerOluf 2.
RegentMargrete I (formynder for Erik af Pommern fra 1396)
EfterfølgerErik af Pommern
Mægtig Frue og ret Husbonde af Norge
Fuldmægtig Frue og ret Husbonde af Sverige
ÆgtefælleHåkon 6.
BørnOluf 2.
Erik af Pommern (adoptivbarn)
Katarina af Pommern (adoptivbarn)
Fulde navnMargrete Valdemarsdatter
HusJellingdynastiet
FarValdemar Atterdag
MorDronning Helvig
FødtMarts 1353
Søborg Slot
Død28. oktober 1412
Flensborg Fjord
HvilestedSorø Klosterkirke 1412, men siden flyttet til Roskilde Domkirke 1413
Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke.
Agnes Slott-Møller, Dronning Margrete I og Erik af Pommern

Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28. oktober 1412 i Flensborg[1]) var regent af Danmark (1375-1412) og dronning af Norge (1363-1380) og af Sverige (1363-1364) i sit ægteskab med Haakon 6. af Norge, men regerede senere kongerigerne i sin egen ret og tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, i alle tre kongeriger[2][3][4]; dog har der igennem tiden hersket tvetydige opfattelser af hendes specifikke titler.

Margrete etablerede igennem ambitiøse politiske bestræbelser Kalmarunionen, der dækkede over Skandinavien såvel som Norden i over et århundrede.[5][6]

Margrete var kendt som en vis, energisk og kapabel leder, der fik tilnavnet "Semiramis over Norden",[7] eller "kvindelig konge". Selvom det sidste var et spottende øgenavn opfundet af hendes rival Albrecht af Mecklenburg,[8] så blev det bredt anvendt til at beskrive hendes evner.[9][10][11][12]

Hun var den yngste datter af Valdemar Atterdag og blev født på Søborg Slot. Hun var en praktisk og tålmodig administrator og diplomat,[13] omend hun havde høje forventninger og en stærk vilje, som havde til hensigt at forene Skandinavien under den samme krone for at kunne modstå og bekæmpe Hanseforbundet.[14] Hun efterlod sig ingen biologiske arvinger,[15][16][17] idet hendes eneste søn døde ung. Nogle historikere mener dog, at hun havde en uægte datter med Abraham Brodersson.[18] Margrete blev efterfulgt en række mindre kompetente monarker på trods af hendes forsøg på at uddanne sin arving, Erik af Pommern, og hans brud, Philippa af England. Særligt Philippa var en dygtig elev, som dog døde i en ung alder. Det endte med, at den union, som Margrete havde kæmpet så hårdt for, efter fem unionskonger gik i opløsning.

Nogle historikere har kritiseret Margrete for at favorisere Danmark og være for autokratisk, selvom hun generelt er højt anset i Norge og respekteret i Danmark og Sverige. Hun blev beskrevet i et negativt lys af samtidige religiøse krøniker, da hun ikke var bange for at undertrykke kirken for at styrke kronens magt.[19][20][21][22][23][24]

I Danmark er hun kendt som Margrete 1. for at adskille hende fra Margrethe 2., som valgte at tage navnet Margrethe 2. for at anerkende sin forgænger.[25]

  1. ^ Margrete 1. på gravsted.dk
  2. ^ Margrete 1., Kongerækken, Kongehuset Det Danske Kongehus' officielle hjemmeside, hentet d. 22/2 2020.
  3. ^ Margrete Valdemarsdatter, Den norske kongerekke, Kongehuset, Det Norske Kongehus' officielle hjemmeside, hentet d. 22/2 2020
  4. ^ Margareta, Sveriges regenter under 1000 år Arkiveret 27. maj 2020 hos Wayback Machine, Kungahuset Arkiveret 30. marts 2020 hos Wayback Machine, Det Svenske Kongehus' officielle hjemmeside, hentet d. 22/2 2020
  5. ^ Jacobsen 2004, s. 1.
  6. ^ Earenfight, Theresa (2013). Queenship in Medieval Europe. Palgrave Macmillan. s. 238. ISBN 9781137303929. (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^ Magill 2012, s. 627.
  8. ^ Goodrich, Samuel Griswold (1852). The Second Book of History: Including the Modern History of Europe, Africa, and Asia ... : Designed as a Sequel to the First Book of History. Jenks, Hickling & Swan. s. 154.
  9. ^ Williamson, David (1988). Debrett's Kings and Queens of Europe. Salem House. s. 106. ISBN 9780881623642.
  10. ^ White 2010, s. 1, 39.
  11. ^ Derry 2000, s. 72.
  12. ^ Gottlieb, Agnes Hooper (1998). 1,000 years, 1,000 people: ranking the men and women who shaped the millennium. Kodansha International. s. 221. ISBN 9781568362533.
  13. ^ Chisholm 1906, s. 702.
  14. ^ Kuiper, Kathleen (2009). The 100 Most Influential Women of All Time. The Rosen Publishing Group. s. 53. ISBN 9781615300105.
  15. ^ Durant, Will (2011). The Reformation: The Story of Civilization. Simon and Schuster. s. 156. ISBN 9781451647631.
  16. ^ Otte 1874, s. 180.
  17. ^ Everett Green, Mary Anne (1851). Lives of the Princesses of England: From the Norman Conquest, Volume 3. H. Colburn. s. 360, 388.
  18. ^ Marryat, Horace (1862). One Year in Sweden: Including a Visit to the Isle of Götland, Volume 2. J. Murray. s. 302.
  19. ^ Otte 1874, s. 183–184.
  20. ^ Larsen, Karen (2015). History of Norway. Princeton University Press. s. 212. ISBN 9781400875795.
  21. ^ Geijer, Erik Gustaf (1845). The History of the Swedes. Whittaker. s. 62.
  22. ^ Magill 2012, s. 628.
  23. ^ Strindberg, August (1959). The saga of the Folkungs: Engelbrekt. University of Washington Press. s. 123.
  24. ^ Oakley, Stewart (1972). A Short History of Denmark. Praeger Publishers. s. 81.
  25. ^ Chelminski, Rudolph (28. januar 1972). Margrethe of Denmark - 'Best damn queen there is'. LIFE 28 Jan 1972 (Vol. 72, No. 3 udgave). Time Inc. s. 68. ISSN 0024-3019.

Developed by StudentB