Maria 1. af England | |
---|---|
Dronning af England | |
Kroning | 1. oktober 1553 |
Regerede | 19. juni 1553 – 17. november 1558 |
Forgænger | Edvard 6. / Lady Jane Grey |
Efterfølger | Elizabeth 1. af England |
Ægtefælle | Filip 2. af Spanien |
Børn | Ingen |
Far | Henrik 8. af England |
Mor | Katharina af Aragonien |
Født | 18. februar 1516 Palace of Placentia, Greenwich |
Død | 17. november 1558 (42 år) St. James's Palace, London |
Hvilested | 14. december 1558 Westminster Abbey |
Mary 1. af England, også kaldet Maria Tudor (engelsk: Mary Tudor) eller Maria den Blodige (engelsk: Bloody Mary), (18. februar 1516 – 17. november 1558) var regerende dronning af England og Irland fra 1553 til 1558 efter at have arvet tronen efter sin halvbror, Edvard 6. af England. Hun var datter af Henrik 8. af England og Katharina af Aragonien.
Som den fjerde monark af huset Tudor og den første kvindelige regerede hun i en tid med store religiøse spændinger. Hendes far, Henrik 8. af England, havde brudt med den Romerskkatolske kirke og grundlagt Den engelske kirke, og Maria så det som sin pligt som dronning at genetablere katolicismen som statsreligion. Det førte bl.a. til henrettelsen af næsten 300 protestanter og gav hende tilnavnet Maria den Blodige. Marias protestantiske halvsøster og efterfølger, Elizabeth 1. af England, annullerede sin søsters religionspolitiske ændringer, da hun blev dronning.