Marie Stuart

Marie Stuart
Dronning af Skotland
Kroning	9. september 1543 Stirling Castle
Regerede	14. december 1542 – 24. juli 1567
Forgænger	Jakob 5.
Regent	James Hamilton, 2. jarl af Arran (1542-1554) Marie af Guise (1554-1560)
Efterfølger	Jakob 6.
Dronning af Frankrig Periode: 10. juli 1559 – 5. december 1560 Forgænger: Katarina af Medici Efterfølger: Elisabet af Østrig
Ægtefæller	Frans 2. af Frankrig (g. 1558; enk. 1560) Henry Stuart, Lord Darnley (g. 1565; enk. 1567) James Hepburn, 4. jarl af Bothwell (g. 1567; d. 1578)
Børn	med Henry Stuart, Lord Darnley Jakob 6.
Hus	Huset Stuart
Far	Jakob 5. af Skotland
Mor	Marie af Guise
Født	8. december 1542(1542-12-08) Linlithgow Palace, Linlithgow, Skotland
Død	8. februar 1587 (44 år) Fotheringhay Castle, Northamptonshire, England
Hvilested	30. juli 1587 Peterborough Cathedral 28. oktober 1612 Westminster Abbey
Religion	Romersk-katolsk
v d r

Marie Stuart (ofte Maria Stuart; på engelsk Mary, Queen of Scots, født 8. december 1542, død 8. februar 1587) var den sidste uafhængige regerende dronning af Skotland. Hun blev senere dronning af Frankrig som hustru til Frans 2.

Mary mistede sin far, Jakob 5. af Skotland, da hun var seks dage gammel (han døde formentlig af kolera), og Skotland havde en af verdens yngste regenter. Ni måneder gammel blev hun den 9. september 1543 kronet som dronning af Skotland på slottet i den daværende skotske hovedstad Stirling under en ceremoni, hvor de mest betydningsfulde skotske jarler svor den unge dronning troskab. James Hamilton, jarlen fra Isle of Arran var den næste i arvefølgen til den skotske trone og fungerende regent i de første 12 år efter kroningen til 1554, hvor Marie af Guise, dronningemoderen, blev regent.

Før kroningen var der blevet indgået en aftale med Henrik 8. af England, om at den unge dronning senere skulle giftes med den da femårige, senere kong Edvard 6. af England, søn af Henrik 8. I henhold til aftalen skulle deres børn have førsteret til den skotske og den engelske trone. Der var modstand mod denne aftale i både Skotland og England, og i England blev modstanden skærpet af, at Skotland vægrede sig ved at opgive en gammel samarbejdstraktat med Frankrig, som England følte sig stærkt truet af. Det var med til at opløse aftalen, som alligevel kom til at præge historien.

Hele Marie Stuarts liv formede sig stort set voldsomt og dramatisk, ikke mindst hendes forhold til hendes kusine, den engelske regent dronning Elizabeth 1., der følte sin position truet og holdt sin skotske rival fængslet gennem 17 år. Marie Stuart var på mange måder en legitim arving til den engelske trone, et forhold, der utvivlsomt var med til at skærpe modsætningerne mellem de to kusiner. Marie Stuart endte sit liv på skafottet og blev halshugget den 8. februar 1587 på ordre af Elizabeth. Til gengæld fik Marie Stuart en form for hævn efter sin død, da hendes søn Jakob ikke blot fulgte hende på den skotske trone som Jakob 6. af Skotland, men også blev Jakob 1. af England som følge af Elizabeths barnløshed. Alle senere britiske regenter nedstammer i lige linje fra Marie Stuart.