Marilyn Monroe | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Norma Jeane Baker |
Pseudonym | Marilyn Monroe |
Andre navn(e) | Norma Jeane Baker |
Født | Norma Jeane Mortenson 1. juni 1926 Los Angeles, USA |
Død | 5. august 1962 (36 år) Los Angeles, USA |
Dødsårsag | Overdosis af barbiturater |
Gravsted | Westwood Village Memorial Park Cemetery |
Nationalitet | |
Religion | Jødisk ateisme, kristendom |
Ægtefæller | Joe DiMaggio (1954-1955) Arthur Miller (1956-1961) |
Partner | John F. Kennedy |
Uddannelsessted | University of California, Los Angeles, Actors Studio, Van Nuys High School, University High School |
Beskæftigelse | Skuespillerinde Sangerinde, Model |
Aktive år | 1947 - 1962 |
Roller | Lorelei Lee Pola Debevoise Sugar Kane Kowalczyk |
Golden Globe | |
1960 - Bedste skuespillerinde i en komedie/musical for Ingen er fuldkommen | |
BAFTA-priser | |
0 (2 nomineringer) | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
http://marilynmonroe.com/ | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Marilyn Monroe[1][2] (født 1. juni 1926, død 5. august 1962[3]) (født Norma Jeane Mortenson, men døbt Norma Jeane Baker) var en af Hollywoods største filmstjerner 1950-60; verdensberømt efter bl.a. filmene Gentlemen Prefer Blondes (Gentlemen foretrækker blondiner) og How to Marry a Millionaire (Tre piger søger en millionær) i 1953, River of No Return, (Skæbnefloden) 1954, The Seven Year Itch, (Den søde kløe) 1955, Bus Stop (Bus Stop), 1956, The Prince and the Showgirl (Prinsen og korpigen), 1957, Some Like It Hot (Ingen er fuldkommen), 1959 og The Misfits (De frigjorte), 1961, og det største sexsymbol i efterkrigstiden[kilde mangler]. Marilyn Monroe døde af en overdosis barbiturater (sovepiller) i sit hjem i Los Angeles.
Marilyn Monroe giftede sig første gang med nabodrengen Jim Dougherty. Hun var 16 år gammel. Anden gang, da hun netop havde fået sit første store gennembrud i Gentlemen Prefer Blondes, med Joe DiMaggio, USA's mest berømte baseballspiller. Tredje gang med Arthur Miller, kendt venstreorienteret jødisk-amerikansk dramatiker (forfatter til bl.a. skuespillet En sælgers død og Efter Syndefaldet, som beskrev sit ægteskab med Marilyn Monroe).
Marilyn Monroe havde en affære med John F. Kennedy USA's præsident, og der er spekulationer om, Kennedy-familien var indblandet i hendes tragiske død[4]. Hun optrådte ved John F. Kennedys fødselsdag, hvor hun sang "Happy Birthday, Mr. President".
Alle Marilyns ægteskaber endte med skilsmisse og uden børn.
I filmen Blonde, 2001, som handler om Marilyns liv, ses mange af Marilyns nævnte problemer.
En anekdote om Marilyn Monroe fortæller, at hun besvarede en journalists spørgsmålet: "Hvad har De på om natten, Miss Monroe?" – med: "Det eneste, jeg har på, er Chanel no. 5".[kilde mangler]