Marokko

Marokko

Murakuc
المغرب
nationalvåben
Nationalvåben
MottoAllāh, al Waţan, al Malik
(Arabisk og tamazight: Gud, Land, Konge)
HovedstadRabat
34°1′N 6°50′V / 34.017°N 6.833°V / 34.017; -6.833
Største byCasablanca
Officielle sprogMarokkansk arabisk, Tamazight (Berbiske sprog)
RegeringsformMonarki
• Konge
Mohammed 6. af Marokko (fra 1999)
Aziz Akhannouch (fra 2021)
Uafhængighed
• Fra Frankrig
2. marts 1956
Areal
• Total
446.550 km2
• Vand (%)
Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået
37.076.584 (2021)[1] Rediger på Wikidata
• Tæthed
83,0/km2
BNP (nominelt)USD 142,87 mia. (2021)[2], USD 134,18 mia. (2022)[3] Rediger på Wikidata
ValutaMarokkansk dirham (MAD)
TidszoneUTC+1
UTC+0 (under Ramadan)[4][5][6]
Kendings-
bogstaver (bil)
MA
Luftfartøjs-
registreringskode
CN
Internetdomæne.ma
Telefonkode+212
ISO 3166-kodeMA, MAR, 504

Marokko (berbiske sprog: Murakuc / Merruk, arabisk: المغرب), er et land i Nordvestafrika. Det grænser op til Middelhavet mod nord, Atlanterhavet mod vest, Vestsahara mod sydvest og Algeriet mod øst. Marokko gør krav på de spanske områder Ceuta, Melilla og Peñon de Vélez de la Gomera og Vestsahara, som Marokko har besat.[7] Hovedstaden er Rabat, mens Casablanca er landets største by.[8] Det har et samlet areal på 439.850 km2 og et indbyggertal på ca. 36 millioner (2020 estimat).

Siden den første marokkanske stat blev grundlagt af Idris 1. af Marokko (en) i 788, har landet været underlagt en lang række dynastier. Monarkiet nåede et højdepunkt under almoraviderne og almohaderne. Mariniderne og saadierne fortsatte kampen mod fremmed indflydelse, og Marokko undgik som det eneste land i Nordvestafrika at blive erobreret af osmannerne. Det nuværende dynasti kom til magten i 1631. I 1912 blev Marokko delt mellem Frankrig og Spanien, men med en international zone i Tanger. Landet generhvervede sin uafhængighed i 1956. Det har siden da formået at sikre en høj grad af stabilitet og velstand sammenlignet med resten af regionen.[9]

Marokko gør krav på det ikke-selvstyrende område Vestsahara, der tidligere var kendt som Spansk Sahara. Efter at Spanien i 1975 afstod området til Marokko og Mauretanien, greb lokale separatiststyrker til våben. Mauretanien opgav sine vestsahariske besiddelser i 1979, mens Marokko fortsatte krigen indtil våbenstilstanden i 1991. Marokko okkuperer i øjeblikket 80 pct. af Vestsahara, og det er således ikke lykkedes at løse konflikten.  

Marokko er et konstitutionelt monarki med et folkevalgt parlament. Landet regnes for en regional- og mellemmagt. Den marokkanske konge har både udøvende og lovgivende magtbeføjelser, især over militæret, udenrigspolitikken og de religiøse forhold. Den udøvende magt ligger hos regeringen, mens den lovgivende magt er delt mellem regeringen og parlamentets to kamre, Repræsentanternes Hus og Den Rådgivende Forsamling. Kongen kan påvirke lovgivningen ved at udstede dekreter, såkaldte dahirs, og han har desuden ret til at opløse parlamentet.

Marokkos officielle religion er islam, og dets officielle sprog er marokkansk og berbisk. Sidstnævnte blev først officielt sprog i 2011, men var det primære sprog i Marokko før den muslimske erobring i 700-tallet.[10][11] det marokkansk sprog er misvisende blevet kaldt arabisk, hvilket det ikke er. De to sprog kan hellere ikke kommunikere forståeligt imellem sig, dog har de nogle fællesord. samt fransk. Marokkos eklektiske kultur er resultatet af berbiske, arabiske, sefardisk-jødiske, vestafrikanske og europæiske påvirkninger.

Marokko er medlem af Den Arabiske Liga, Middelhavsunionen og AU. Det er Afrikas femte største økonomi.

  1. ^ data.worldbank.org, hentet 30. december 2022 (fra Wikidata).
  2. ^ Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
  3. ^ Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
  4. ^ Ramadan: Morocco To Switch Back to GMT on March 27
  5. ^ Morocco to Set Clocks to GMT on April 11
  6. ^ DST changes in Windows for Morocco: May 2020
  7. ^ "Ceuta, Melilla profile." BBC News. 2018. 14. december 2018.
  8. ^ Abun-Nasr, Jamil Jamil M. A History of the Maghrib in the Islamic Period. Cambridge: Cambridge University Press, 1987.
  9. ^ "Report for Selected Countries and Subjects." International Monetary Fund. Hentet 20. december 2019.
  10. ^ Schnelzer, Nadine. Libya in the Arab Spring: The Constitutional Discourse since the Fall of Gaddafi. Springer, 2015. S. 50.
  11. ^ Rodd, Francis. "Kahena, Queen of the Berbers: A Sketch of the Arab Invasion of Ifriqiya in the First Century of the Hijra." Bulletin of the School of Oriental Studies 3, 4 (1925).

Developed by StudentB