Marsilio Ficino

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Marsilio Ficino Vestlig filosofi Renæssancen
Personlig information
Født	19. oktober 1433 Figline Valdarno, Italien
Død	1. oktober 1499 (65 år) Villa Medici ved Careggi, Italien
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Pisa Universitet, Università degli Studi di Firenze
Elev af	Georgios Gemistos Plethon, Johannes Argyropoulos
Beskæftigelse	Astrolog, klerk, oversætter, forfatter, læge, filosof, digter
Fagområde	Filosofi
Arbejdssted	Firenze
Elever	Lorenzo de' Medici, Angelo Poliziano
Bevægelse	Neoplatonisme
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Marsilio Ficino (født 19. oktober 1433 i Figline Valdarno, død 1. oktober 1499 i Careggi ved Firenze) var en italiensk humanist og filosof, en af de mest kendte personligheder inden for renæssancehumanismen i Firenze.

Marsilio Ficino studerede oldgræsk under Manuel Chrysaloros, der stammede fra Konstantinopel. Som voksen blev Ficino leder af et uformelt "Platon-akademi" i Firenze – en kreds af hans elever uden institutionel ramme. Opfordret af Cosimo de' Medici oversatte han Platon fra græsk til latin (publiceret 1482), ligeså Hermetica – Corpus Hermeticum traditionelt tilskrevet den mytiske forfatter Hermes Trismegistos. Desuden en række skrifter af nyplatonisternes, for eksempel Iamblichus og Plotins Enneader, samt den hermetiske tænker Hermes Trismegistos Hermetica. Gennem disse oversættelser fik samtiden tilgang til tanker som gennem middelalderen havde været overset eller kun lidt kendt; Ficino regnes derfor til dem som lagde grundlaget for renæssancens stærke interesse for antikken.

Marsilio Ficinos hovedværk var hans traktat om sjælens udødelighed (Theologia Platonica de immortalitate animae). Hans entusiasme for astrologi gjorde at han kom på kant med kirken og måtte forsvare sig mod mistanker om magi.