Martin Heidegger Vestlig filosofi 20. århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 26. september 1889 Meßkirch, Baden-Württemberg, Tyskland |
Død | 26. maj 1976 (86 år) Freiburg im Breisgau, Baden-Württemberg, Tyskland |
Dødsårsag | Infektionssygdom |
Gravsted | Meßkirch |
Politisk parti | NSDAP |
Søskende | Fritz Heidegger |
Ægtefælle | Elfride Heidegger |
Barn | Hermann Heidegger |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Freiburg Universitet (til 1916) |
Elev af | Carl Braig, Edmund Husserl, Heinrich Rickert |
Medlem af | Bayerische Akademie der Schönen Künste, Heidelbergs Videnskabelige Akademi (fra 1958) |
Fagområde | Epistemologi, ontologi |
Arbejdsgiver | Freiburg Universitet (1915-1923, 1928-1958), Philipps-Universität Marburg (1923-1928) |
Arbejdssted | Freiburg im Breisgau, Marburg |
Elever | Emmanuel Levinas, Carlos Astrada, Jan Patočka, Ernesto Mayz Vallenilla[1], Karl Rahner med flere |
Kendte værker | De sorte hæfter, Væren og tid, Et brev om "humanismen", Introduktion til Metafysik |
Skole/tradition | Kontinental filosofi, fænomenologi, hermeneutik, eksistentialisme |
Påvirket af | Heraklit · Platon · Aristoteles · Duns Scotus · Mester Eckhart · Kant · Kierkegaard · Nietzsche · Ortega Y Gasset · Brentano · Husserl · Rilke · Jaspers · Jünger |
Har påvirket | Agamben · Arendt · Blanchot · Derrida · Foucault · Gadamer · Lacan · Lefebvre · Levinas · Niklas Luhmann · Hermann Schmitz · Merleau-Ponty · Jean-Luc Nancy · Sartre · Sloterdijk · Gianni Vattimo · Graham Harman |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog. Hans mest berømte værk er Væren og tid, der først blev oversat til dansk i 2007.
Heidegger har de senere år både været forherliget og kritiseret på grund af sine antisemitiske overbevisninger[2][3][4]. Ifølge forskere som Ronald Beiner er Heidegger i dag en af de vigtigste filosoffer for den yderste højrefløj[5][6][7][8]. Heidegger hævdede selv, at hans værensbegreb var neutralt og anså værensontologiske analyser af fx. køn og politik for meningsløs.[9]. Til gengæld har feminister efterfølgende kritiseret Heidegger for at negligere betydningen af køn og fortie kvinder[10][11], ligesom mange forskere har kritiseret ham for at anvende sit værensbegreb i sit politiske verdensbillede[12][4].
Martin Heidegger havde en betydelig indflydelse på dansk filosofi, og danske filosoffer som Knud Ejler Løgstrup, Kirsten Hyldgaard, Dorte Jørgensen og Søren Gosvig Olesen indarbejdede hans ideer i deres egen filosofi.