Martin Luther | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Martin Luder 10. november 1483 Eisleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
Dåbsdato | 11. november 1483 |
Død | 18. februar 1546 (62 år) Eisleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
Gravsted | Slotskirken i Wittenberg |
Bopæl | Erfurt (1501-1508) Magdeburg (1497-1498) Eisleben (til 1484) Mansfeld (1484-1497) Wittenberg (fra 1508) Eisenach (1498-1501) |
Religion | Protestantisme |
Far | Hans Luther |
Mor | Margarethe Luther |
Søskende | Jacob Luther |
Ægtefælle | Katharina von Bora (1525-1546) |
Børn | Martin Luther, Elisabeth Luther, Margarete von Kunheim, Hans Luther, Magdalena Luther, Paul Luther |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Erfurt Universitet (1501-1505) |
Institution | Wittenberg Universitet (fra studerende til professor) |
Beskæftigelse | Professor, teolog, reformator[1], salmedigter, pastor, bibeloversætter, katolsk præst, oversætter, forfatter, komponist med flere |
Fagområde | Reformationen, teologi, filosofi, oversættelse, litteratur |
Deltog i | Rigsdagen i Worms |
Arbejdsgiver | Universitetet i Wittenberg |
Arbejdssted | Augustinereremitenkloster Erfurt |
Elever | Michael Neander, Martin Helwig, Jacob Heerbrand |
Kendt for | Reformationen |
Kendte værker | Luthers 95 teser |
Bevægelse | Reformationen, Protestantisme, tysk renæssance |
Påvirket af | Augustin |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog. Han var hovedkraften bag reformationen.
I 1505 indtrådte Luther i augustinereremitternes orden. I 1507 blev han præst, og ordenen gav ham en grundig teologisk uddannelse. I 1512 blev han professor ved universitetet i Wittenberg. I 30-årsalderen udviklede han sine egne teologiske synspunkter om kirkens myndighed, sakramenterne og menneskets forhold til Gud. Et afgørende punkt var hans afstandtagen fra Romerkirkens (den romersk-katolske kirkes) praksis i forbindelse med afladen.
Aflad var en hel eller delvis eftergivelse af straffe i skærsilden for synder, man havde begået. På Luthers tid havde afladen udviklet sig i en uheldig retning. I 1400-tallet havde kirken opfundet afladsbrevene. Ved at købe et afladsbrev kunne man få tilgivelse for synder. Men denne praksis udviklede sig let til, at man ikke oprigtigt angrede synderne. Og anger over synderne var for Luther en nødvendig del af syndernes forladelse.[2] Salget af afladsbreve voksede, og tilmed misbrugte Romerkirken afladshandlen til at berige sig. Bygningen af Peterskirken blev for en stor dels vedkommende finansieret ved salg af afladsbreve.
Luther tog afstand fra afladsbrevene, og han tog også afstand fra Romerkirkens lære om, at paven og kirkemøderne (koncilerne) havde samme autoritet som Bibelen. Dermed gav han stødet til reformationen, hvorved den protestantiske bevægelse skilte sig ud fra den romerske moderkirke. Reformationen sprængte den kirkelige enhed i Europa og fik store og varige politiske og kulturelle konsekvenser i den vestlige verden.[3]
Luthers oversættelse af Bibelen fik stor betydning for det tyske sprog. Hans salmedigtning (f.eks. Vor Gud han er så fast en borg) inspirerede til en opblomstring af den kristne menighedssang, hvor der nu, i kraft af reformationen, ikke længere skulle synges på latin, men på modersmålet.
Hans ægteskab med den tidligere nonne Katharina von Bora gav præsteægteskabet legitimitet inden for flere kristne traditioner.[4]
Luther udviste en stor ærlighed i sin beskæftigelse med åndelige og teologiske problemer, og han udviste mod og en usædvanlig lidenskab i sin kamp mod Romerkirken. I kraft af sin stærke personlighed fik han en verdenshistorisk betydning, som kun få har haft.