Matanikau-offensiven | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Stillehavskrigen under 2. verdenskrig | |||||||
Amerikanske marinesoldater krydser Matanikau-floden på en tømmerflåde i november 1942 |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
USA | Japan | ||||||
Ledere | |||||||
Alexander Vandegrift, Merritt A. Edson | Harukichi Hyakutake, Tadashi Sumiyoshi, Nomasu Nakaguma † |
||||||
Styrke | |||||||
4.000[1] | 1.000[2] | ||||||
Tab | |||||||
71 døde[3] | 400 døde[4] |
Matanikauoffensiven fra 1. – 4. november 1942 var et slag mellem styrker fra den amerikanske hær og marinekorps mod styrker fra den japanske hær, som blev udkæmpet ved Matanikaufloden og Point Cruz på Guadalcanal i slaget om Guadalcanal under 2. verdenskrig. Slaget var et af de sidste i en række kampe mellem amerikanske og japanske styrker ved Matanikaufloden.
Under offensiven fulgte 7 bataljoner – tropper fra det amerikanske marinekorps og den amerikanske hær under overordnet kommando af Alexander Vandegrift og taktisk ledelse af Merritt A. Edson – op på den amerikanske sejr i slaget om Henderson Field. De krydsede Matanikaufloden og angreb japanske hærenheder mellem floden og Point Cruz på nordkysten af Guadalcanal. Området blev forsvaret af 4. japanske infanteriregiment under Nomasu Nakaguma sammen med forskellige støtteenheder, under overordnet kommando af Harukichi Hyakutake. Efter at have tilføjet de japanske forsvarere store tab, stoppede de amerikanske styrker offensiven og trak sig midlertidigt tilbage, da de ventede et fremstød fra japanske styrker et andet sted på Guadalcanal.