Max Weber

Maximilian Carl Emil
Vestlig filosofi
19.- og 20. århundrede
Fotografisk portræt fra 1894. Fotograf: Ukendt.
Personlig information
FødtMaximilian Carl Emil Weber Rediger på Wikidata
21. april 1864
Erfurt, Thüringen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død14. juni 1920 (56 år)
München, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
DødsårsagLungebetændelse, Den Spanske Syge Rediger på Wikidata
GravstedBergfriedhof Rediger på Wikidata
Politisk partiDeutsche Demokratische Partei, Nationalsozialer Verein, Fortschrittliche Volkspartei Rediger på Wikidata
FarMax Weber senior Rediger på Wikidata
MorHelene Sarah Julie Fallenstein Rediger på Wikidata
SøskendeKarl Weber,
Alfred Weber Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMarianne Weber Rediger på Wikidata
PartnereMina Tobler,
Else von Richthofen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseMusikolog, universitetsunderviser, jurist, økonom, historiker, sociolog, advokat, antropolog, filosof, politiker Rediger på Wikidata
FagområdeSociologi
ArbejdsgiverRuprecht-Karls-Universität Heidelberg, Freiburg Universitet, Wien Universitet, Ludwig-Maximilians-Universität München Rediger på Wikidata
ArbejdsstedMünchen, Wien, Freiburg im Breisgau, Heidelberg Rediger på Wikidata
EleverHarold Garfinkel, Alfred Schütz Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Maximilian Carl Emil "Max" Weber (født 21. april 1864 i Erfurt, død 14. juni 1920 i München) var en tysk økonom og sociolog. Han er en af sociologiens grundlæggere. Webers vigtigste værker omhandler religionssociologi og politisk sociologi, men han skrev også om økonomi. Weber har bl.a. defineret en stat som "En enhed, der har monopol på den legitime brug af fysisk magt" (af og til oversat som "fysisk vold"), en definition, der er grundlæggende i vestlig samfundsvidenskab og statskundskab. Webers mål var at afdække hvilke faktorer der lå bag den vestlige verdens særlige udvikling, som havde grundlagt den moderne kapitalisme. Hans fokus var kapitalismens fremvækst og succes. Religionens fortryllelse var ifølge hans analyse afløst af et rationalitetens ”jernbur”, hvor effektivitet og bureaukrati sikrede den fortsatte vækst.[1]

  1. ^ Andersen & Kaspersen: 2000, 88ff

Developed by StudentB