Maximilian Carl Emil Vestlig filosofi 19.- og 20. århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Maximilian Carl Emil Weber 21. april 1864 Erfurt, Thüringen, Tyskland |
Død | 14. juni 1920 (56 år) München, Bayern, Tyskland |
Dødsårsag | Lungebetændelse, Den Spanske Syge |
Gravsted | Bergfriedhof |
Politisk parti | Deutsche Demokratische Partei, Nationalsozialer Verein, Fortschrittliche Volkspartei |
Far | Max Weber senior |
Mor | Helene Sarah Julie Fallenstein |
Søskende | Karl Weber, Alfred Weber |
Ægtefælle | Marianne Weber |
Partnere | Mina Tobler, Else von Richthofen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Musikolog, universitetsunderviser, jurist, økonom, historiker, sociolog, advokat, antropolog, filosof, politiker |
Fagområde | Sociologi |
Arbejdsgiver | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Freiburg Universitet, Wien Universitet, Ludwig-Maximilians-Universität München |
Arbejdssted | München, Wien, Freiburg im Breisgau, Heidelberg |
Elever | Harold Garfinkel, Alfred Schütz |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Maximilian Carl Emil "Max" Weber (født 21. april 1864 i Erfurt, død 14. juni 1920 i München) var en tysk økonom og sociolog. Han er en af sociologiens grundlæggere. Webers vigtigste værker omhandler religionssociologi og politisk sociologi, men han skrev også om økonomi. Weber har bl.a. defineret en stat som "En enhed, der har monopol på den legitime brug af fysisk magt" (af og til oversat som "fysisk vold"), en definition, der er grundlæggende i vestlig samfundsvidenskab og statskundskab. Webers mål var at afdække hvilke faktorer der lå bag den vestlige verdens særlige udvikling, som havde grundlagt den moderne kapitalisme. Hans fokus var kapitalismens fremvækst og succes. Religionens fortryllelse var ifølge hans analyse afløst af et rationalitetens ”jernbur”, hvor effektivitet og bureaukrati sikrede den fortsatte vækst.[1]