Me Too

Me Too er et globalt internetfænomen fra 2017 og frem, hvor især kvinder har afsløret og delt seksuelle krænkelser via de sociale medier under hashtagget #MeToo (bogstaveligt også mig). Hashtagget spredte sig viralt fra oktober 2017. Bevægelsen har vakt en meget stor debat om køn og ligestilling.^[1] Selve begrebet blev første gang lanceret i 2006 af Tarana Burke, en amerikansk borgerrettighedsaktivist og advokat.^[2][3]

MeToo benyttes til at oplyse om eller beskylde personer for seksuel chikane eller seksuelle overgreb. Hashtagget blev populært i kølvandet på anklager om seksuelle overgreb begået af filmproduceren Harvey Weinstein.^[3]

Fænomenet #MeToo blev af det amerikanske magasin TIME udpeget til "Årets person" i 2017.^[4]

I Danmark har #MeToo-bevægelsen medført ændring på mange arbejdspladser, hvor der nu er etableret mere tydelige og konsekvente regler for at håndtere chikanerende adfærd. Som Djøffs formand bemærker: "Vi kan roligt konstatere, at befolkningen ikke har fået nok af #MeToo. Mange har fulgt med i debatten det seneste år, og jeg hæfter mig særligt ved, at et stort flertal synes, at det øgede fokus på ikke at overskride andres grænser er positivt. #Metoo-debatten har sat gang i en vigtig samtale, men nok så væsentligt også givet en øget opmærksomhed på nedarvede mønstre og vaner (...)” ^[5]

I kølvandet på den nye samtykkelov har flere personer end nogensinde før anmeldt overgreb, hvilket har bidraget til en reduktion af det skjulte omfang - eller 'mørketallet' - af overgreb.^[6] Befolkningsundersøgelsen udført af projekt Sexus i 2017-2018 viser, at 11,9% af kvinder har været udsat for et seksuelt overgreb. Blandt yngre kvinder, specifikt i aldersgruppen 25-34 år, er andelen højere med 14,8%.^[7], og ifølge tal fra Justitsministeriets seneste offerundersøgelse viser at 3,4% har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste fem år^[6]. Dette svarer til, at omkring 12.000 danske kvinder årligt udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg.^[6]

#MeToo er blevet omtalt som "historisk" og et "feministisk nybrud", men også som en "heksejagt" og "folkedomstol". I en meningsmåling, som Megafon i 2021 lavede for Politiken, mente et stort flertal på ca. to tredjedele af de adspurgte, at #MeToo havde været er et vigtigt bidrag til at skabe en bedre balance og øget forståelse mellem kønnene, men hver tredje dansker savnede nuancer og trak sig, når debatten blev polariseret.^[8]

I 2021 undersøgte Sex og Samfunds unges holdning til #MeToo og samtykke. De fleste unge mener, at krænkelser, grænser og samtykke er vigtige emner at tage op i den offentlige debat i Danmark og peger på debattens store potentiale. Flere italesætter endda, at debatten har været en øjenåbner for dem. Poten­tialet i debatten ser de unge ved muligheden for spejling i andres historier, hvilket gør det nemmere for dem selv at genkende og italesætte uønskede eller grænseoverskri­dende oplevelser. Samtidig får debatten unge til at reflek­tere over egne handlinger, og hvordan de kan være med til at skabe gode seksuelle oplevelser med hinanden. Undersøgelsen viste dog også, at flere unge kan være utilfredse med den offentlige debat om #MeToo, som de synes nogle gange mangler nuancer og overser gråzoner.^[9]

1. ^ Martine Stock: MeToo (#MeToo). Faktalink.dk, dateret november 2021.
2. ^ Niels Bak Henriksen (5. oktober 2018). "Et år med #metoo". Kvinfo. Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 19. oktober 2020.
3. ^ ^{a b} Where did “Me Too” come from? Activist Tarana Burke, long before hashtags, The Boston Globe.com, 17. okt. 2017. Hentet 8. nov. 2017
4. ^ #MeToo movement named Time magazines Person of the Year, theguardian.com, 6. december 2017
5. ^ Betydningen af #MeToo i Danmark | faktalink
6. ^ ^{a b c} Debatindlæg: Der sker for mange overgreb blandt unge. En positiv samtykkekultur kommer ikke af sig selv | Sex & Samfund
7. ^ https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf
8. ^ https://politiken.dk/indland/art8537530/Hun-oplevede-%C2%BBen-journalistisk-blodrus%C2%AB-da-hun-bragte-MeToo-debatten-ind-i-politik.-Hver-anden-dansker-giver-hende-ret-i-at-nuancer-g%C3%A5r-tabt
9. ^ https://sexogsamfund.dk/files/media/document/unges_forhold_til_og_forstaelse_af_samtykke_og_graenser_i_seksuelle_situationer.pdf