En medalje (ital.: medaglia, af lat.: metallum, metal) er en møntlignende genstand, der ærer en person eller organisation for en handling eller en gerning. Den er ikke et betalingsmiddel, selv om den kan have pengemæssig værdi.
Medaljer præges i blødt metal som guld og sølv, kobber (med efterfølgende bronzering), i platin, tin eller bly. Den præges i flere omgange og glødes imellem hver prægning. Forsiden kaldes advers og bagsiden revers som med mønter.