En medarbejder, arbejdstager, lønarbejder eller lønmodtager er en person, der er ansat i et tjenesteforhold (dvs. underkastet arbejdsgiverens løbende instruktion) til at udføre et bestemt lønarbejde hos en arbejdsgiver. Medarbejderen får enten timeløn, akkordløn, månedsløn eller provisionsløn og kan være ansat på fuld tid (fuldtidsansat), deltid (deltidsansat) eller freelance.
Ansatte organiserer sig typisk i fagforbund, der alene eller sammen med andre forbund forhandler løn- og overenskomstforhold med deres modparter hos arbejdsgiverforeningerne. De fleste fagforbund er desuden medlem af en hovedorganisation, hvoraf LO er den største.