Nobelprismodtager Menachem Begin | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 16. august 1913 Brest, Hviderusland |
Død | 9. marts 1992 (78 år) Tel Aviv, Israel |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | Oliebjergets jødiske kirkegård |
Politisk parti | Herut, Likud, Gahal |
Ægtefælle | Aliza Begin (1939-1982) |
Børn | Benny Begin |
Mor | Hassia Biegun |
Far | Zeev Dov |
Uddannelsessted | Uniwersytet Warszawski Wydział Prawa i Administracji |
Beskæftigelse | Politiker |
Religion | Jødedom |
Udmærkelser | Nobels fredspris (1978) |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Menachem Wolfovitch Begin (født 16. august 1913, død 9. marts 1992) (hebraisk: מְנַחֵם בּגִין ) var en israelsk politiker, grundlægger af Likud-partiet og Israels premierminister 1977-83. Før oprettelsen af staten Israel i 1948 var han leder af Irgun, en jødisk terrorgruppe, der udførte en række af attentater mod både arabere og den britiske administration, bl.a. bombningen af King David Hotel i 1946. Terroren var en medvirkende årsag til briternes tilbagetrækning fra Palæstina. Efter Camp David-aftalen i 1978 mellem Israel og Egypten modtog Begin, sammen med Egyptens præsident Anwar Sadat, Nobels fredspris.
Begin støttede opførelsen af israelske bosættelser i de israelsk-besatte områder. Begin tog initiativ til Israels invasion af Libanon 1982 til bekæmpelse af PLO-kontrollerede områder. Efterhånden som Israels militære engagement i Libanon intensiveredes, og Sabra- og Shatila-massakren, der udførtes af de kristne falangister, chokerede verdensoffentligheden, blev Begin isoleret.[1] Da de israelske styrker forblev i Libanon, og økonomien ramtes af hyperinflation, steg offentlighedens pres på Begin.
Nedtrykt over sin kone Alizas død i november 1982 trak han sig gradvist tilbage fra det offentlige liv og trådte tilbage i september 1983.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet TNYT-19sep82