Merkantilisme

Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet. Disse tanker gik ud på at fremme en varieret struktur i næringslivet og udvikle andre næringsveje end landbruget, som da var den fremherskende levevej. Til trods for fællesbetegnelsen må det fastslås, at de merkantilistiske tanker gennemgik en betydelig udvikling med tiden, og at de fik en noget uens udformning i de enkelte lande betinget af disses forskellige forudsætninger; desuden var der naturligvis nuancer i den vægt, der lagdes hos forskellige forfattere på de enkelte virkemidler. Alligevel vil det være rimeligt at betragte dem som holdende sig inden for samme tankegang, idet udgangspunktet (eller snarere endemålet) var bullionisme, der antager, at ens formuestørrelse (personlig eller national) er udtrykt i hvor meget ædelmetal (guld, sølv, platin med videre) man råder over. Denne bullionisme havde sin oprindelse i senmiddelalderen og prægede gennem hele oplysningstiden de tanker, som netop fandt deres udtryk i merkantilismen^[1].

Merkantilismen blev for alvor en eksponent for datidens handel, og førte til kolonialismen som følge af, at kolonimagterne (England, Frankrig, Holland, Spanien, men også Danmark) forsøgte at undgå samhandel med produkter, de ikke selv kunne producere. Derfor udvidede disse nationer deres territorier (blandt andet i Afrika, Vestindien og Fjernøsten) for at få adgang til råvarer, de ellers ville være nødt til at købe sig til så som sukker, gummi, silke, krydderier, træ, diamanter og ædelstene. De ville i modsat fald være nødt til at give afkald på dele af deres ædelmetalbeholdning for at betale for et givet køb af en vare, der var behov for, hvilket var i modstrid med merkantilismens grundide: at ophobe formue i form af ædelmetal.

Af interessante konsekvenser af den aggressive protektionistiske handelspolitik, som merkantilismen førte med sig, kan fremhæves den nordamerikanske revolution (1776 og fremefter), som startede blandt andet på grund af voldsom utilfredshed med de skatter og toldsatser, som det britiske hjemland pålagde de daværende nordamerikanske kolonier, blandt andet toldsatserne på te – jævnfør "The Boston Tea Party" og "The Stamp Act".

1. ^ Pers, s. 392