Mesopotamien

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Kort over Mesopotamien. Fra nord til syd er følgende byer indtegnet: Washukanni, Nineveh, Hatra, Assur, Nuzi, Palmyra, Mari, Sippar, Babylon, Kish, Nippur, Isin, Lagash, Uruk, Charax Spasinu og Ur.

Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos). Der sigtes til området mellem floderne Eufrat og Tigris i det nuværende Irak. Flere oldtidskulturer har ligget i dette område: Siden ca. 5000 f.Kr. har der været byer og paladser fra skiftende kulturer.

Den ældst kendte sumeriske tid omfattende bl.a. Ur- og Uruk-kulturen. Arkæologiske udgravninger i det nordlige Mesopotamien har påvist endnu ældre kulturer, men sumererne kendes som den ældste relativt dokumenterede civilisation, idet der er fundet talrige lertavler med sumerisk kileskrift, som beskriver et organiseret samfund.

Området var længe delt i to: Assyrien og Babylonien. Det nordlige Mesopotamien var indtil ca. år 600 f.Kr. beboet af assyrerne med centrum i området omkring byerne Mosul (det daværende Nineve), Arbil og Tikrit, mens Babylonien lå i det sydlige Mesopotamien, dvs. i området mellem det nuværende Bagdad og (cirka) Basra. Det mesopotamiske område siges at have været under indflydelse af specielt makedonske og persiske herskere, indtil araberne indtog området i år 656.


Developed by StudentB