Messias (hebraisk מָשִׁיחַ, Mashiach, og arabisk المسيح, Al-Masiḥ), er i de abrahamitiske religioner (jødedom, kristendom og islam) – en betegnelse for en religiøs frelser. Ordet betyder på hebraisk "den salvede". "Kristus" er den kristne betegnelse for Messias.
På hebraisk omtales Messias ofte som melekh mashiach (מלך משיח) der bogstaveligt betyder "den salvede konge". Den græske oversættelse af Det Gamle Testamente (Septuaginta) gengiver alle 39 forekomster af det hebraiske mašhíacḥ som Khristós (Χριστός). Det Nye Testamente gengives den græske translitteration af "Messias" (Μεσσίας) to gange i Johannesevangeliet.