Back Mikhail Barclay de Tolly AN ميخائيل أندرياس باركلي دي تولي Arabic مايكل اندرياس باركلى دى تولى ARZ Mixail Barklay-de-Tolli Azerbaijani Міхаіл Багданавіч Барклай дэ Толі Byelorussian Mikhaïl Barclay de Tolly Catalan Michail Bogdanovič Barclay de Tolly Czech Барклай-де-Толли Михаил Богданович CV Michael Andreas Barclay de Tolly German Michael Andreas Barclay de Tolly English

Michael Andreas Barclay de Tolly

Michael Andreas Barclay de Tolly
Personlig information
Født16. december 1761 Rediger på Wikidata
Pamūšis, Litauen Rediger på Wikidata
Død14. maj 1818 (56 år) Rediger på Wikidata
Nagornoje[1], Kaliningrad oblast, Rusland Rediger på Wikidata
GravstedBarclay de Tollys mausoleum Rediger på Wikidata
FarWeinhold Gotthard Barclay de Tolly Rediger på Wikidata
MorMargarethe Elisabeth Barclay de Tolly Rediger på Wikidata
ÆgtefælleHelene Barclay de Tolly Rediger på Wikidata
BarnMagnus, furste Barclay de Tolly Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afAkademie gemeinnütziger Wissenschaften Rediger på Wikidata
BeskæftigelseOfficer, politiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserStorkors af Æreslegionen,
Andreasordenen,
Ridder af den kongelige og militære Sankt Ludvigsorden,
Storkorsridder af Bath-ordenen,
Sværdordenen med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Våbenskjold fra den adelige Barclay de Tolly-familie fra 1815, i Baltiske Våbenbog af Carl Arvid von Klingspor i 1882[2]

Fyrst Michael Andreas Barclay de Tolly (døbt 27. december (jul.: 16. december)[a], død 26. maj (jul.: 14. maj) 1818 ) var en russisk feltmarskal, der havde en fremtrædende plads i Napoleonskrigene.

Barclay blev født i en baltisk tysk familie fra Livland. Hans far var den første af hans familie, der blev optaget i den russiske adel.[3] Barclay sluttede sig til den kejserlige russiske hær i en ung alder i 1776. Han tjente med udmærkelse i den russisk-tyrkiske krig (1787-92), den russisk-svenske krig (1788-90) og Kościuszko-opstanden (1794).[4](p. 172)

I 1806 fik Barclay kommando under Napoleonskrigene og udmærkede sig ved slaget ved Pułtusk samme år. Han blev såret i slaget ved Ejlau i 1807, mens hans tropper dækkede den russiske hærs tilbagetog. Han blev såret og måtte afgive kommandoen. Året efter gennemførte han vellykkede operationer i den finske krig mod Sverige. Barclay ledede et stort antal russiske tropper omkring 100 km på tværs af den frosne Botniske Bugt om vinteren under en snestorm. For sine præstationer blev Barclay de Tolly udnævnt til generalguvernør for Storhertugdømmet Finland.[5][6](p. 26) Fra 20. januar 1810 til september 1812 var han det russiske imperiums krigsminister.[5]

Da den franske invasion af Rusland begyndte i 1812, var Barclay de Tolly øverstkommanderende for Ruslands 1. vestlige armé, den største hær, der stod over for Napoleon.[5] Barclay fulgte den brændte jords-taktik fra begyndelsen af den ranske invasion, selvom dette gjorde ham upopulær blandt russerne.[5] Efter at slaget ved Smolensk ikke formåede at standse franskmændene, og utilfredsheden blandt russerne fortsatte med at vokse, udnævnte Aleksandr 1. Mikhail Kutuzov til øverstkommanderende, selvom Barclay forblev ansvarlig for den 1. armé.[5] Kutuzov fortsatte dog den samme brændte jords taktik og fortsatte tilbagetoget op til Moskva, hvor slaget ved Borodino fandt sted i nærheden. Barclay kommanderede den russiske højre flanke under slaget. Efter Napoleons tilbagetog fra Rusland blev Barclay en helt blandt russerne og hans taktik blev berømmet.[5] Han blev øverstkommanderende i 1813 efter slaget ved Bautzen,[5] og erstattede Peter Wittgenstein (som var blevet udnævnt efter Kutuzovs død tidligt i 1813) og ledede indtagelsen af Paris, for hvilket han blev udnævnt til feltmarskal.[5] Hans helbred svigtede ham senere, og han døde i 1818 i Tyskland på vej til at få behandling.[5]

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Carl Arvid von Klingspor (1882). Baltisches Wappenbuch. Stockholm. s. 112. ISBN 978-0-543-98710-5. Hentet 3. april 2019.
  3. ^ Barclay, Hubert F. (1933). A History of the Barclay Family. Vol. 2. London: St Catherine Press. s. 279-80.
  4. ^ Fremont-Barnes, Gregory; Fisher, Todd (2004). The Napoleonic Wars: The Rise and Fall of an Empire. Fisher. ISBN 978-1841768311. (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ a b c d e f g h i Opslag Barclay de Tolly i Den Store Russiske Encyklopædi 2014-2017 (russisk)
  6. ^ Nafziger, George F. (2001). Historical Dictionary of the Napoleonic Era. Scarecrow Press. ISBN 978-0810866171.


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler

Developed by StudentB