Nobels fredspris 1990 Mikhail Gorbatjov | |
---|---|
Sovjetunionens præsident | |
Embedsperiode 15. marts 1990 – 25. december 1991 | |
Vicepræsident | Gennadij Janaev |
Foregående | (Præsidentembedet etableret) Gorbatjov som Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti |
Efterfulgt af | (Embedet afskaffet) Boris Jeltsin som præsident for Den Russiske Føderation |
Personlige detaljer | |
Født | 2. marts 1931 Privolnoje (Stavropol kraj), Stavropol kraj, Rusland |
Død | 30. august 2022 (91 år) Tsentralnaja klinitjeskaja bolnitsa s poliklinikoj, Moskva, Rusland |
Dødsårsag | Nyresvigt |
Gravsted | Novodevitjekirkegården |
Politisk parti | Ruslands socialdemokratiske parti, Unionen af Socialdemokrater, ROSDP, Sovjetunionens Kommunistiske Parti |
Ægtefælle | Raisa Maksimovna Gorbatjova (1953-1999) |
Børn | Irina Mikhajlovna Virganskaja |
Mor | Maria Gorbacheva[1] |
Far | Sergey Gorbachev[2] |
Uddannelsessted | Moskvas statsuniversitet Moskvas statsuniversitet, juridisk fakultet Stavropols statslige landbrugsuniversitet |
Beskæftigelse | Jurist, økonom, miljøaktivist, advokat, politiker |
Medlem af | Romklubben, International Academy of Sciences San Marino (fra 1996), Komsomol, Centralkomiteen i det sovjetiske kommunistparti, Centralkomiteens Politbureau i SUKP(b) |
Arbejdsgiver | Komsomol, Gorbatjovstiftelsen[3] |
Religion | Ateisme |
Udmærkelser | Andreasordenen (2011) *Champions of the Earth (2006) *æresdoktor ved Tromsø Universitet *Særklasse af storkorset af Forbundsrepublikken Tyskland Fortjenesteorden (1999) *Dr.-Friedrich-Joseph-Haass-Preis (2007) *Medaljen til minde om Kijevs 1500-års jubilæum (1982) *doctorat honoris causa de l'université Paris-I (2001) *Kommandør for Kunst- og Litteratur (1997) *Grawemeyer-prisen (1994) *Franz Josef Strauß-Preis (2011) *Æresborger i Berlin (1992) *Medaljen "For styrkelse af det militære samarbejde" (1980) *Harvey-prisen (1992) *Alexander Men-prisen *Marion-Dönhoff-Preis *Albert Einsteins fredspris (1990) *Ronald Reagan Freedom Award *Leninordenen (1971, 1973, 1981) *Free Your Mind (2008) *Storkors af Den Hvide Løves Orden (1999) *kæde af Den hvide løves orden *Point-Alpha-Preis (2005) *Bundesverdienstkreuz *Æresordenen (2001) *Medaljen "For tapperhed" (1957) *Æresdoktor ved Universitetet i Liège *Umweltpreis der Bundesstiftung Umwelt (2010) *Global Økonomipris (2015) *Jubilæumsmedaljen ”40-årsdagen for sejren i den Store Fædreslandskrig 1941-1945” (1985) *Golden Plate Award af American Academy of Achievement *Grammy Award for Best Spoken Word Album for Children (2004) *Otto-Hahn-Friedensmedaille (1989) *Indira Gandhi-prisen (1987) *Prins af Asturias-pris *Prins af Asturias Award for Internationalt Samarbejde (1989) *Sankt Agatha-ordenen *Nobels fredspris (1990) *Golden Doves for Peace[4] (1989) *Christoffer Columbus' orden *Acquis historiska pris[5] *Grammy Award *Arbejdets røde fanes orden (1949) *Honorær doktor ved Universidad Complutense de Madrid (1990) *Delta Prize for Global Understanding *Financial Times Person of the Year (1985, 1989) *Nord-Syd-prisen *Æresborger i Košice (2018) *Storkors af Frihedsordenen (1995) *æresdoktor ved Universitetet i Münster *Ordre des Arts et des Lettres *Philadelphia Liberty Medaljen *Oktoberrevolutionsordenen (1978) *Frihedsordenen *Den Hvide Løves Orden *Ordenen "Ærestegnet" (1966) *Osgar (2005, 2009) |
Underskrift | |
Links | |
Mikhail Gorbatjovs hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (russisk: Михаи́л Серге́евич Горбачёв, af Горба́ч = pukkelhval, tr. Mikhaíl Sergéevitj Gorbatjov; født 2. marts 1931 i Privolnoje, Severo-Kavkasskij kraj, død 30. august 2022 i Moskva[6]) var Sovjetunionens sidste leder, fra 1985 til 1991, heraf generalsekretær for SUKP fra 10. marts 1985 til 24. august 1991. Han blev født i landbrugsområdet Stavropol i det nordlige Kaukasus og studerede jura i Moskva, hvor han giftede sig med Raisa Maksimovna Titorenko (1932-1999) i 1956. Parret vendte tilbage til Stavropol kraj, hvor Gorbatjov nåede til tops i den lokale partiorganisation. I 1970 blev han førstesekretær i SUKPs regionale partikomité i Stavropol kraj, og i 1974 blev Gorbatjov indvalgt i Sovjetunionens Øverste Sovjet.
Derefter blev han landbrugssekretær, og i 1980 opnåede han medlemskab i politbureauet. I den egenskab fik Gorbatjov det fulde ansvar for landets økonomi. Efter at først Jurij Andropov og derefter Konstantin Tjernenko var døde i henholdsvis 1984 og 1985, blev Gorbatjov udnævnt til partiets generalsekretær. Han indledte næsten øjeblikkeligt et omfattende politisk og økonomisk reformprogram under parolerne glasnost (åbenhed) og perestrojka (omstrukturering). Hans hensigt var at reformere systemet; det skulle bevares, ikke nedbrydes. Systemet var, ifølge ham, sådan set godt nok, men det skulle accelereres, og arbejdsdisciplinen skulle forbedres.
Samtidig med denne indsats på hjemmefronten arbejdede Gorbatjov for international afspænding og nedrustning. Han hjemkaldte de sovjetiske tropper fra Afghanistan i 1989, fik bragt ende på våbenkapløbet med USA (aftale i 1987), og slog fast, at der ikke ville blive brugt våbenmagt over for Østeuropas befolkning i 1989. For dette fik han Nobels Fredspris i 1990.[7]
Efter et mislykket kupforsøg fra kommunistpartiets hårde kerne og et gennemført modkup fra reformfløjen under Boris Jeltsin var Gorbatjov politisk svækket. Han havde indført en række reformer til modernisering af økonomien, som privat ejendomsret, udenlandske investeringer og strejkeret; men disse resulterede kun i rationering og varemangel. "Det gamle system kollapsede, inden det nye fik begyndt at virke," sagde Gorbatjov selv.[8] Den 25. december 1991 trak han sig formelt tilbage fra præsidentposten for en stat, som var opløst nogle uger forinden.
Gorbatjov var, med sine 54 år, ung og havde ny idéer til, hvordan Sovjetunionens økonomi skulle reddes fra de strukturproblemer, den var ude i. I modsætning til sine forgængere havde Gorbatjov en energisk og farverig karisma. Han talte direkte til folket og hørte på deres kommentarer og kritik. Han elskede at improvisere og forstod at udnytte det nye tv-medie. Han besøgte fabrikker og arbejdspladser og fik derved mindsket afstanden til folket. Han mestrede alle politikkens facetter, og med sin populistiske sans var han revolutionerende i sovjetisk sammenhæng.
Efter Sovjetunionens opløsning udviklede der sig en livlig politisk aktivitet, men der var ikke plads til ham. Han drev i stedet en privat konsulentvirksomhed i Moskva. Man har sagt om ham, at han sammen med folk som Nelson Mandela og Alexander Dubcek var én af "tilbagetrækningens helte". De har det til fælles, at de afstod fra at bruge vold, og i stedet valgte en langsom og besværlig tilbagetrækning fra deres magtpositioner.