Mikhail Kutuzov | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 5. september 1745 Sankt Petersborg, Rusland |
Død | 16. april 1813 (67 år) Bolesławiec, Polen |
Gravsted | Kazan-katedralen |
Nationalitet | Russisk |
Far | Illarion Matveevich Golenishchev-Kutuzov |
Mor | Anny Illarionovna Golenisjtsjeva-Kutuzova |
Ægtefælle | Jekaterina Golenisjtjeva-Kutusova (fra 1778) |
Børn | Anna Mikhajlovna Golenisjtsjeva-Kutuzova, Jekaterina Mikhajlovna Golenisjtsjeva-Kutuzova, Elisabet Chitrovo, Praskovya Michajlovna KutuzovaI, Darja Golenisjtjeva-Kutusova |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Anden kadetkorps (fra 1759), Strasbourgs Universitet |
Beskæftigelse | Officer, diplomat |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Sankt Aleksandr Nevskijs Orden, Andreasordenen, 1. klasse af Sankt Georgsordenen, Order of St. George, 2. klasse, Sankt Georgsordenens 3. klasse med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Knjaz Mikhail Illarionovitj Golenisjtjev-Kutuzov (russisk: Князь Михаи́л Илларио́нович Голени́щев-Куту́зов, født 16. september (5. september efter den julianske kalender) 1745, død den 28. april (16. april efter den julianske kalender) 1813 var en russisk feltmarskal i Det Russiske Kejserrige. Han tjente som militærofficer og diplomat under tre af Romanov-dynastiets monarker: Katarina den Store, Paul 1. og Aleksandr 1. Kutuzov blev skudt i hovedet to gange under krige mod osmannerne (i 1774 og i 1788) og overlevede med alvorlige skader. Som øverstkommanderende besejrede han Napoleon ved brug af udmattelsestaktik under Napoleons invasion af Rusland i 1812.[1]