Min A-kasse er en tværfaglig arbejdsløshedskasse, der har kontorer i hele Danmark. A-kassen blev stiftet i 1914 under navnet STA, inden den i 2010 skiftede navn til Min A-kasse. A-kassen er en af Danmarks ældste a-kasser og har i dag mere end 84.000 medlemmer.
Min A-kasse samarbejder med 14 faglige organisationer, fx PROSA, Business Danmark, Dansk Jernbaneforbund, Fængselsforbundet, Serviceforbundet, Flyvevåbnets Konstabelforening og Forbundet af Tjenestemænd ved Fødevare- og Undervisningsministeriet. Man kan optages som fuldtids- og deltidsmedlem og som studerende.