Modest Musorgskij | |
---|---|
Information | |
Født | 9. marts 1839 Karevo, Pskov oblast, Rusland |
Død | 16. marts 1881 (42 år) Sankt Petersborg, Rusland |
Dødsårsag | Infektionssygdom |
Gravsted | Tikhvinskoje kirkegård |
Statsborger | Det Russiske Kejserrige |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Sprog | Russisk |
Genre | Opera, skuespil, klassisk musik |
Beskæftigelse | Komponist, militærperson, pianist, librettist |
Medlem af | De Fem |
Instrumenter | |
Klaver | |
Kendte værker | |
En nat på Bloksbjerg, Boris Godunov, Udstillingsbilleder | |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
En nat på Bloksbjerg
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Modest Petrovitj Musorgskij (russisk: Моде́ст Петро́вич Му́соргский, tr. Modést Petróvitj Músorgskij; født 21. marts 1839 i Karevo, Pskov guvernement, død 28. marts 1881 i Sankt Petersborg) var en russisk komponist og pianist.
Modest Musorgskijs musikalske uddannelse var mangelfuld, og hans problemer med alkohol medvirkede til, at en del projekter aldrig blev færdige; men hans originalitet har givet ham en fremtrædende plads blandt russiske komponister.
Hans hovedværk er nok operaen Boris Godunov; men måske nåede Musorgskij sit højeste i sine sange og i klaverværket Udstillingsbilleder. Det var inspireret af en mindeudstilling for maleren Victor Hartmann, Musorgskijs ven. Samtiden interesserede sig ikke for klaverværket. Først Maurice Ravels orkesterudgave skabte opmærksomhed for værket; samtidigt (1922) skrev Leon Funtek (en ungarere bosat i Finland) en version som er forbavsende lig Ravels men uden saxofon. Der findes nu 25 versioner med forskellig instrumental besætning. Omtrent halvdelen er for symfoniorkester, og resten er for orgel, guitar, for 44 klaverer osv.; der er også en jazz-udgave og en for kinesiske instrumenter. Det eksperimenterende engelske band Emerson, Lake & Palmer gjorde i 1970'erne "Pictures at an Exhibition" kendt blandt unge i sin særlige elektriske version.
Modest Mussorgski blev soldat som 17-årig, uheldigvis i et regiment der var berygtet for drikkeri og slagsmål. Da var han 18, var han blevet alkoholiker, og resten af livet var han plaget af anfald af drikfældighed.
Rusland anvendte på Musorgskijs tid den julianske kalender. Han fejrede selv sin fødselsdag den 16. marts (juliansk tid og samme dato som hans dødsdag). Hans fødselsdag bliver mange steder omregnet til den 9. marts efter den gregorianske kalender.