Mohs' skala er en hårdhedsskala udarbejdet i 1824[1] af den østrigske mineralog Friedrich Mohs (1773-1839).
Skalaen går fra 1 til 10 og anvendes til at identificere materialers relative hårdhed, hvor tallet 1 angiver det blødeste materiale, og er defineret ved talk medens maksimale hårdhed angives ved tallet 10, defineret ved diamant. Et mineral med hårdheden 5,5 kan ridse i apatit, men vil selv kunne ridses af feldspat.
Mohs' skala | Mineral | Absolut hårdhed[2] | Billede |
---|---|---|---|
10 | Diamant (C) | 1600 | |
9 | Korund (Al2O3) | 400 | |
8 | Topas (Al2SiO4(F,OH)2) | 200 | |
7 | Kvarts (SiO2) | 100 | |
6 | Feldspat (KAlSi3O8) | 72 | |
5 | Apatit (Ca5(PO4)3(F,Cl,OH)) | 48 | |
4 | Fluorit (CaF2) | 21 | |
3 | Calcit (CaCO3) | 9 | |
2 | Gips (CaSO4·2H2O) | 3 | |
1 | Talk (Mg3Si4O10(OH)2) | 1 |
Fingernegle er omkring 2,5 og kan ridse i gips, men ikke calcit, kobbermønter er omkring 3,5 mens en hærdet lommekniv er omkring 6,5.