Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer[1], men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Munke bærer en særlig ordensdragt og holder flere gange dagligt fælles korbøn i klosterets kirke.
Der findes mange forskellige slags munke. Af de mest gængse kan nævnes: tibetanske munke, kristne munke, katolske munke og gafmunke.
Der findes også katolske mandsordener, som hverken har klostre, ordensdragt eller fælles korbøn. Sådanne ordener bør ikke kaldes "munkeordener". Et kendt eksempel er jesuiterordenen.