N.F.S. Grundtvig Dansk litteratur Romantikken | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | N.F.S. Grundtvig |
Født | 8. september 1783 Udby ved Vordingborg |
Død | 2. september 1872 (88 år) København |
Gravsted | Claras Kirkegård |
Søskende | Otto Grundtvig |
Ægtefæller | Elisabeth Christina Margrethe Blicher (Lise Blicher) Ane Marie Elise Toft (Marie Toft) Asta Tugendreich Adelheid komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs. |
Familie | Heinrich Steffens (fætter) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Kendte værker | Hil dig, frelser og forsoner |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (1840) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter),[1] skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker. Han har lagt navn til grundtvigianismen ("den glade kristendom") og har bidraget væsentligt til idegrundlaget for folkehøjskolen. Grundtvig er den hyppigst repræsenterede digter i Højskolesangbogen og Den Danske Salmebog[2] og er en institution i dansk ånds- og samfundsliv. Han var gift tre gange. Først (1818-1851) med Elisabeth Christina Margrethe Blicher (Lise Blicher), derefter kortvarigt (1851-1854) med Ane Marie Elise Toft (Marie Toft) og til sidst (1858-1872) med Asta Tugendreich Adelheid komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs.[3] Han var far til Johan, Svend, Meta, Frederik og Asta.[4]