Naturgas

Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.

Naturgas består fortrinsvis af metan, men den indeholder også ethan, propan, butan og andre længere kulstofkæder, samt en række andre sporstoffer såsom SO_x-forbindelser, NO_x-forbindelser og CO_x-forbindelser. Naturgassens sammensætning og dermed kvalitet varierer meget ved forskellige felter. Generelt er naturgas fra den danske del af Nordsøen karakteriseret ved at have en meget høj kvalitet med omkring 90% methan og meget få SO_x- og NO_x-forbindelser. Kvaliteten af naturgas måles ved hjælp af det såkaldte Wobbe indeks, der beskriver energitætheden i gassen.

Naturgas er, som kul og olie, et fossilt brændstof. Afbrænding af naturgas udleder mindre fossil-CO₂ per energimængde end andre typer fossile brændsler, og naturgas betragtes derfor som det mindst klimafjendtlige fossile brændstof, dog er metan 25 gange mere skadeligt ved direkte udslip.^[1][2]

Verdens samlede kendte reserver af naturgas anslås til 172 billioner (10¹²) kubikmeter, hvoraf over en fjerdedel (47,7 billioner kubikmetre) alene findes i Rusland. Verdens samlede forbrug af naturgas ligger på 3 billioner m³. Det betyder, at der er kendte reserver til omkring 50 års globalt forbrug af naturgas med det nuværende forbrug.^[3] Forbruget af naturgas forventes dog at stige til 5 billioner m³ frem mod år 2030 ifølge prognoser fra EIA.^[4] Især skifergas og gas i sandstens-lag udvundet med hydraulisk frakturering (fracking) har bidraget til øget gasproduktion i USA. Det er svært at gisne om, hvor store de ukendte reserver af naturgas er, men udforskningen er i de senere år blandt andet rykket ud på dybhavet og op i polaregnene, hvor det forventes, at der er store ukendte forekomster.

Naturgas bliver transporteret over lange afstande gennem internationale transmissionssystemer (rør). Langt hovedparten af Europas naturgasforbrug blev således produceret i det nordlige Rusland og pumpet tusinder af kilometer frem til forbrugerne i Europa.^[5]

Naturgassen kan også sejles, hvis den omformes til LNG (Liquid Natural Gas). Det sker ved komprimering og afkøling til en temperatur på minus 176 °C, hvilket får naturgassen til at optræde i flydende form. Dette gør dog LNG-transport energi-ineffektiv og dyr, og denne transportform var derfor ikke særligt udbredt før årtusindskiftet, men giver også adgang til producenter udenfor rørnettet.^[5]

1. ^ "Naturgassen og klimaet". Arkiveret fra originalen 9. november 2009. Hentet 4. marts 2010.
2. ^ http://www.ens.dk/sw11654.asp Arkiveret 13. maj 2008 hos Wayback Machine Energistatistik 2006, Energistyrelsen
3. ^ https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/index.html Arkiveret 7. november 2017 hos Wayback Machine The World Factbook, CIA
4. ^ Energy Information Administration – EIA – Official Energy Statistics from the U.S. Government
5. ^ ^{a b} Ablin, Jack (31. august 2022). "Drilling Down Into Europe's Crisis". Cresset Capital.