Nauru

Republikken Nauru Ripublikee Naoero
Flag Nationalvåben
Motto: "God's Will shall be First" (Engelsk: Guds vilje skal først ske)
Nationalmelodi: Nauru Bwiema (Sangen om Nauru)
Hovedstad	Yaren (de facto)[a] 0°33′S 166°55′Ø / 0.550°S 166.917°Ø / -0.550; 166.917
Største by	Yaren
Officielle sprog	Engelsk Nauruansk
Demonym	Nauruer
Regeringsform	Republik
• Præsident	Lionel Aingimea
Uafhængighed
• fra det australske, newzealandsk, og britisk-administreret FN-værgemandat.	31. januar 1968
Areal
• Total	21 km2  (nr. 239)
• Vand (%)	0,57
Befolkning
• Anslået juli 2011	9.378[1] (nr. 216)
• Folketælling december 2006	9.275
• Tæthed	447/km2  (nr. 23)
BNP (KKP)	Anslået 2006
• Total	36,9 mio. USD[2] (nr. 192)
• Pr. indbygger	7.000 USD (2006)[3] – 5.000 (2005)[1] (nr. 135 – 141)
Valuta	Primært australske dollar (AUD)
Tidszone	UTC+12
Datoformat	numeric dates (dd-mm-yyyy, yyyy.mm.dd, etc.) plus era (CE, AH, etc.)
Kører i	venstre side af vejen
Kendings- bogstaver (bil)	NAU
Luftfartøjs- registreringskode	C2
Internetdomæne	.nr
Telefonkode	+674
ISO 3166-kode	NR, NRU, 520
^ Nauru har ingen officiel hovedstad. Yaren, den største bebyggelse, nævnes ofte som hovedstad.

Nauru, officielt Republikken Nauru, tidligere kendt som Pleasant Island, er en østat i Mikronesien i det sydlige Stillehav. Øen Banaba i Kiribati er Naurus nærmeste nabo og ligger 300 km mod øst. Med et areal på 21 km² er Nauru verdens mindste republik, mens befolkningstallet på 9.378 gør det til verdens næstmindste selvstændige stat efter Vatikanstaten.

De første mennesker på Nauru var mikronesere og polynesere, mens det Det Tyske Kejserrige annekterede øen og gjorde krav på den som koloni i slutningen af det 19. århundrede. Efter første verdenskrig blev Nauru mandatområde under Folkeforbundet og administreret af New Zealand, Australien og Storbritannien. Under anden verdenskrig blev øen besat af japanske tropper, som de amerikanske styrker i første omgang lod være, men som efter det japanske kejserdømmes nederlag overgav sig til australske tropper i september 1945. Efter krigen kom Nauru igen under internationalt formynderskab, som varede, til øen blev selvstændig i 1968.

De øverste jordlag på øen er meget fosfatrige på grund af guano med flere koncentrerede forekomster umiddelbart under overfladen, hvilket har muliggjort udvinding ved afskrælning af selve overfladelaget. Imidlertid er beholdningerne i 2010'erne efterhånden så begrænsede, at udvindingen ikke er rentabel.^[4] Nauru havde i slutningen af 1960'erne og 1970'erne den højeste indkomst pr. indbygger i nogen selvstændig stat i verden. Da fosfatreserverne var udvundet, og øen stod tilbage med et voldsomt hærget miljø på grund af minedriften, faldt værdien drastisk i den fond, der var blevet oprettet for at tage hånd om øens indtægter. For at skaffe sig nye indtægter blev Nauru derpå kortvarigt skattely og centrum for hvidvaskning af penge. I perioden 2001-2008 modtog staten støtte fra den australske regering for at opretholde et stort flygtningecenter.

Præsidenten for Nauru er Baron Waqa, der står i spidsen for et 18 personer stort etkammerparlament. Landet er medlem af de Forenede Nationer, Commonwealth of Nations, Asian Bank of Development og Pacific Islands Forum. Nationen deltager i både Commonwealth Games og de Olympiske Lege.

1. ^ ^{a b} Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet CIA
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet CER-NAU-2007
3. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet adb2011
4. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet phosphate