En komponent eller et kredsløbs dynamiske modstand eller differentielle modstand er defineret ved: R(I)=dU/dI eller R(U)=dU/dI, hvor R er den dynamiske modstand ved hhv. strømmen I eller spændingen U, U er spændingen over komponenten og I er strømmen gennem komponenten.
Selvom en komponent er ulinear og har negativ differentiel modstand, er den som regel i mindre strøm- og spændings-intervaller linear, hvilket betyder at den differentielle modstand i intervallet er konstant.
I netop et nogenlunde lineart interval med negativ differentiel modstand, kan komponenten forstærke signaler nogenlunde lineart. En af de simpleste eksempler er at sætte komponenten i serie med (lav NDR-impedans) eller parallelt over (høj NDR-impedans) en svingningskreds.
En NDR-komponent eller NDR-system i det rette kredsløb, kan fungere som en elektronisk forstærker - se kilder.[7][8]
Afhængig af om svingningskredsens samlede tab (inkl. evt. ekstern belastningsmodstand) delvis ophæves, netop ophæves eller mere end ophæves, så vil kredsløbet hhv. fungere som en afstemt forstærker, bibeholde en igangsat svingning eller fungerer som en oscillator.
^Aertech Industries, Brooke Clarke: Tunnel Diode Amplifiers Citat: "...The TD amplifier combines a TD operating in the negative resistance region with a matching circuit and a circulator to separate the incident and reflected waves. Since the isolation of a single junction circulator is around 20 dB the gain of each stage needs to be less than that to prevent oscillations...", backup