Niels Skousen | |
---|---|
Information | |
Født | 28. januar 1944 (80 år), Køln, Tyskland Köln, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Statsborger | Kongeriget Danmark |
Ægtefælle | Linda Wendel |
Sprog | Dansk |
Genre | Rock |
Beskæftigelse | Sangskriver, guitarist, komponist, skuespiller, poet |
Medlem af | Skousen & Ingemann, Pan (musikgruppe) |
Aktive år | 1971-nu |
Associeret med | Young Flowers, Pan, Skousen & Ingemann, Niels Skousen og band |
Instrumenter | |
vokal, guitar | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Niels Skousen (født 28. januar 1944 i Køln i Tyskland) er en dansk musiker, skribent, guitarist, komponist, skuespiller og poet. Niels Skousen er gift med Linda Wendel (siden 2003)
Niels Skousen debuterede i 1971 med Herfra hvor vi står (tekst og musik). Han blev nomineret til 8 musikpriser for sin CD Dobbeltsyn.
I 1964 startede hans musikalske karriere, med at han hørte Bob Dylan-albummet Another Side Of Bob Dylan. Han købte straks en guitar og begyndte at lære at spille, og samtidigt begyndte han at skrive sange. Denne påvirkning af Bob Dylan har varet hele karrieren: Bl.a. er albummet Dobbeltsyn stærkt påvirket af Dylan men også af Leonard Cohen og Billie Holiday.[1]
Planen var, at han skulle være læge. Han startede da også på studiet men blev draget af Studenterscenen, og karrieren som musiker og skuespiller startede.
Niels Skousen var en del af ungdomsoprøret, idet han sad på Kulturministeriets trappe den 6. juli 1970 og røg hash sammen med bl.a. Klaus Rifbjerg og var blandt andet med som gæst i Young Flowers som både sanger og sangskriver.
I 2006 udkom hans album Daddy Longleg. Albummet blev nomineret til "Årets danske album" ved Danish Music Awards Folk i 2007. Skousen selv blev nomineret til "Årets danske artist (nutidig)", "Årets danske sangskriver" og "Årets danske komponist" ved samme prisuddeling.[2]