Back نيلز غيد Arabic نيلز جيد ARZ Нільс Гадэ Byelorussian Niels Gade Catalan Niels Wilhelm Gade Czech Niels Wilhelm Gade German Niels Gade English Niels Wilhelm Gade Esperanto Niels Gade Spanish Niels Gade Estonian
| Niels W. Gade | |
|---|---|
 Niels W. Gade | |
| Information | |
| Født | Niels Wilhelm Gade 22. februar 1817 i København København, Danmark  |
| Oprindelse |  Dansk |
| Død | 21. december 1890 sammesteds. (73 år) København, Danmark |
| Gravsted | Holmens Kirke |
| Statsborger | Kongeriget Danmark |
| Sprog | Dansk |
| Genre | Symfonier Sonater Strygekvartetter |
| Beskæftigelse | Organist Komponist Dirigent |
| Medlem af | Royal Philharmonic Society |
| Aktive år | 1836-1890 |
| Instrumenter | |
| Orgel | |
| Kendte værker | |
| Symfoni nr. 1, Brudevalsen, Klavertrio, B, Judith | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Niels W. Gade (født Niels Wilhelm Gade 22. februar 1817 i København, død 21. december 1890 sammesteds)[1] var en dansk komponist, dirigent og organist. Gennem mere end fyrre år var Gade den dominerende skikkelse i dansk musikliv. Hans mest kendte værk er Elverskud (ballade for soli, kor og orkester).
Gade var søn af en kendt klaver- og guitarbygger, og det var derfor naturligt at han skulle være musiker. Han blev bl.a. elev af komponist A.P. Berggreen og spillede gratis violin i de københavnske orkestre for at lære faget. Niels W. Gade fik sit europæiske gennembrud som komponist som 24-årig i 1841 med fantasi-ouverturen Efterklange af Ossian.
Hans Symfoni nr. 1 Paa Sjølunds fagre Sletter blev uropført af Felix Mendelssohn med Gewandhausorkestret i Leipzig. Den var så stor en succes, at Mendelssohn tilbød ham at blive sin assistent. Han slog sig ned i byen og blev hurtigt et stort navn i Tyskland. Han var personlig ven med Robert Schumann, Liszt og Wagner. Ved Mendelssohns død i 1847 overtog Gade hans stilling som chef for orkestret og blev verdensberømt.
Ved udbruddet af den dansk-tyske krig i 1848 blev Gade tvunget til at vende hjem til Danmark, da han risikerede at blive indkaldt til kommunalgarden i Leipzig. Hjemme i København blev Gade gift med en datter af komponisten J.P.E. Hartmann, Sophie. De to komponister stiftede inspireret af Mendelssohn Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Gade var leder af Musikforeningen med dets store kor, der blandt andet sang Gades mange korværker. Som ældre rejste han meget ofte til Tyskland, England og Holland for at dirigere. Gade levede af indtægterne fra sine værker og af at være organist i Holmens Kirke.
Niels W. Gade regerede næsten enevældigt det danske musikliv i anden halvdel af 1800-tallet. Efter Gades død i 1890 blev Carl Nielsen den førende komponist.
Niels W. Gade er stadig en verdenskendt komponist, og der indspilles jævnligt nye plader med hans musik i Danmark og i udlandet. De kendteste værker er Symfoni nr. 1 i c-mol, Elverskud, sangene Paa Sjølunds fagre Sletter og Grøn er vårens hæk. Han skrev også balletmusik, orgelmusik og en række meget populære korværker.
En bagatel, han ikke selv vurderede højt, Brudevalsen, er nu en fast del af ethvert dansk bryllup. Det siges at balletmester August Bournonville fiskede noderne op af den papirkurv, Gade havde kastet dem i.
Gades søn Axel Gade blev en kendt violinist, og han var også komponist. Fra 1973 til 1983 var der et museum for Niels W. Gade i Humlebæk overfor Louisiana museet. Det var drevet af Gades barnebarn Johannes W. Gade.