Nikolaj 2. af Rusland

Nikolaj 2.
Portræt af Nikolaj 2. udført af Earnest Lipgart.
Kejser af Rusland
Kroning26. maj 1896
Uspenskij-katedralen, Kreml, Moskva
Regerede1. november 189415. marts 1917
ForgængerAleksandr 3.
EfterfølgerIngen (monarkiet afskaffet)
ÆgtefælleAlix af Hessen og ved Rhinen (g. 1894)
Børn
Fulde navnNikolaj Aleksandrovitj Romanov
HusHolsten-Gottorp-Romanov
FarAleksandr 3. af Rusland
MorDagmar af Danmark
Født18. maj 1868(1868-05-18)[a]
Aleksandrovskij-paladset, Tsarskoje Selo nær Sankt Petersborg, Russiske Kejserrige
Død17. juli 1918 (50 år)
Ipatiev-huset, Jekaterinburg, Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik
Hvilested18. juli 1918
Peter og Paul-katedralen, Sankt Petersborg, Rusland
Signatur
ReligionRussisk-ortodoks
Ridder af Elefantordenen

1884

Nikolaj 2. (født 18. maj (jul.: 6. maj) 1868[a], død 17. juli 1918) var Ruslands sidste kejser fra 1894 til 1917. Han var søn af kejser Alexander 3. og den dansk-fødte kejserinde Maria Fjodorovna (på dansk kaldet kejserinde Dagmar).

Nikolaj 2. var stærkt religiøs. Han havde fra begyndelsen en vis opbakning fra folket men syntes forfulgt af uheld. Det begyndte ved kroningsceremonien, hvor han tabte en kæde, der symboliserede det russiske kejserrige. Ved folkefesten bagefter opstod der panik som følge af dårlig planlægning, og et par tusind blev trampet ihjel. Folkets velvilje for den nye kejser svandt, da han samme aften deltog i bal i den franske ambassade.

Nikolaj 2. blev gift med den tyske prinsesse Alix af Hessen og ved Rhinen. Parrets første fire børn var piger Olga, Tatjana, Maria og Anastasia. Det femte barn var sønnen Alexei, hvis status som tronfølger var truet af, at han led af en alvorlig blødersygdom. Nikolaj elskede sin kone, der var meget religiøs og optaget af mysticisme. Hun blev opfattet som dominerende og havde stor indflydelse på kejseren. Hun var meget optaget af helbredelsen af sønnen Alexei, hvilket bl.a. førte til, at hun søgte hjælp hos den kontroversielle munk Rasputin.

Familien levede som de forrige kejsere i umådelig pragt og rigdom, mens folket var fattigt. Regentparret var ikke demokrater og ignorerede alle trusler om revolution. Nederlaget i den russisk-japanske krig i 1905 førte til et oprør, "Den Blodige Søndag". Nikolaj lovede at oprette en folkevalgt forsamling, dumaen, men blot to måneder efter dumaens oprettelse, brød han sit løfte.

Rusland gik ind i første verdenskrig, og Nikolaj sendte soldater i kamp, mens landet var på sultegrænsen. Efter 2-3 års krig og nød udbrød Februarrevolutionen i 1917. Efter revolutionen tvang den provisoriske regerings Aleksandr Kerenskij kejseren til at abdicere den 15. marts. Kejseren og hans familie blev holdt i fangenskab i Tsarskoje Selo, Tobolsk, og efter bolsjevikkerne overtog magten ved Oktoberrevolutionen, i Jekaterinburg, blev kejseren henrettet sammen med sin familie den 17. juli 1918.
Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler


Developed by StudentB