Njord

"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood.

Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne. I de islandske kilder er Njord knyttet til havet og gud for søfart, herunder fiskeri og handel, vinde og frugtbarhed (rigdom). Det østnordiske materiale tyder på, at Njord blev opfattet som en frugtbarheds- og velstandsgud, der var knyttet til indlandet, i modsætning til det vestnordiske, hvor han var knyttet til kysten.[1] I vikingetiden var han som frugtbarhedsgud nærmest fortrængt af Frej, der sandsynligvis havde overtaget nogle af de attributter og egenskaber, der oprindeligt var blevet tillagt hans far.[1] Han er gift med Skade, men de lever ikke sammen. Hans børn er Frej og Freja, hvis mor i dag er ukendt. Efter krigen mellem aser og vaner bliver han med sine børn gidsler hos aserne, blandt hvilke han tager bolig.

Njord har været genstand for flere videnskabelige teorier og diskussioner. Hans navn er etymologisk nært beslægtet med den ældre germanske gudinde Nerthus, der omtales af Tacitus. Sammen med de mange tilfælde af stednavne, der indeholder hans navn, har det givet anledning til spekulationer om, at han har haft langt større betydning i nordisk religion end de bevarede kilder viser.[2]

  1. ^ a b Steinsland (2005:144).
  2. ^ Steinsland (2005:147).

Developed by StudentB