Nordirland

Northern Ireland
Tuaisceart Éireann (Irsk)
Norlin Airlann (Ulster-skotsk)
Nordirlands nationalvåben
Nationalvåben
MottoDieu et mon droit (kongeligt motto)
(Fransk for "Gud og min ret")
Hovedstad
og største by
Belfast
54°36′N 5°55′V / 54.600°N 5.917°V / 54.600; -5.917
Officielle sprogEngelsk (de facto), irsk, ulsterskotsk
RegeringsformMonarki
• Konge
Charles 3.
• Førsteminister
Michelle O'Neill
Selvstyrende område
• 
Del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Areal
• Total
13.843 km2  (nr. ukendt
• Vand (%)
0,5
Befolkning
• Anslået 2009
1.775.000 (nr. ukendt)
• Folketælling 2001
1.685.000
• Tæthed
122/km2  (nr. km2)
BNP (nominelt)Anslået 2002
• Total
£33.2 billion (nr. ?)
• Pr. indbygger
£19,603 (nr. ?)
ValutaPund sterling (£) (GBP)
TidszoneUTC+0
UTC+1
Internetdomæne.uk
Telefonkode++44 28

Nordirland (engelsk: Northern Ireland, irsk: Tuaisceart Éireann, ulsterskotsk: Norlin Airlann) er et af de fire konstituerende lande, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Hovedstaden er Belfast. Nordirland er placeret i den nordøstlige del af øen Irland og grænser op til Republikken Irland i syd og vest. Landet dækker 14.139 km², omkring en sjettedel af øens samlede areal. Befolkningstallet er anslået til 1.910.543 i juli 2022 cirka en tredjedel af øens samlede befolkning og 2,8 % [hvornår?] af befolkningen i UK. Nordirland består af seks af de traditionelle ni amter af den historiske irske provins Ulster.

Nordirland blev oprettet som en særskilt administrativ region af Storbritannien den 3. maj 1921 under loven Government of Ireland Act 1920, selv om landets grundlovs rødder stammer fra Act of Union fra 1801 mellem Storbritannien og Irland. I over 50 år havde Nordirland sin egen regering og parlament. Disse blev dog suspenderet i 1972 og afskaffet i 1973 pga. The Troubles. Nordirlands nuværende overdragede regering, Northern Ireland Assembly og Executive blev oprettet i 1998, men blev afbrudt flere gange. De blev genindsat den 8. maj 2007. Nordirlands retssystem nedstammer fra det irske retssystem før 1921 (ligesom retssystemet i Republikken Irland). Det er baseret på fælles lov. Nordirland er et særskilt retsområde, adskilt fra England og Wales og Skotland.

Nordirland har i mange år været hjemstedet for en voldelig og bitter etnisk-politisk konflikt mellem dem, der hævder at repræsentere Nationalisterne, som er domineret af romersk katolske, og dem der hævder at repræsentere Unionisterne, som er domineret af protestanter. Nationalisterne ønsker at forene Nordirland med Republikken Irland, mens unionisterne fortsat vil have det til at være en del af Storbritannien. Unionisterne er i flertal i Nordirland, men nationalisterne repræsenterer et betydeligt mindretal. Befolkningen i Nordirland er berettiget til både et britisk og et irsk statsborgerskab (se underafsnittet Statsborgerskab og identitet). De voldelige kampagner er blevet kendt og udbredt som The Troubles. Flertallet fra begge sider af samfundet har ikke været direkte involveret i de voldelige kampagner. Siden underskriften af Belfastaftalen (også kendt som Good Friday Agreement (Langfredagsaftalen), G.F.A.) i 1998 har mange af de største paramilitære kampagner enten haft våbenhvile eller har erklæret at deres krig var ovre.

I februar 2024 fik Nordirland med Michelle O'Neill, sin første regeringsleder fra Sinn Féin, den katolske, nationalistiske bevægelse, der historisk har arbejdet for Nordirlands indlemmelse i Irland.[1] Hun står i spidsen for en samlingsregering.

  1. ^ Sinn Féin’s Michelle O’Neill appointed first minister as Stormont reconvenes | Northern Irish politics | The Guardian

Developed by StudentB