Nordslesvig

Dybbøl Mølle.
Møgeltønder Kirke.

Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland,[1][2] det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920, og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag. Foruden dette område regnedes tidligere også området omkring Flensborg i Tyskland til Nordslesvig, blandt andet med henvisning til, at Dannevirke siden vikingetiden havde været danskernes forsvarsværk mod syd.

Navnet Nordslesvig bruges især af det tyske mindretal i området.[3] Mindretallets foreninger er således samlet i paraplyorganisationen Bund Deutscher Nordschleswiger, og dets tysksprogede dagblad med hovedredaktion i Aabenraa hedder Der Nordschleswiger.

  1. ^ Sydslesvig-udvalgets historiske baggrund: Sydslesvig og tilknytningen til Danmark år 800-1920. Kulturministeriets hjemmeside, besøgt 24. november 2018.
  2. ^ "Den sønderjyske historiekanon: Genforeningen. HistorieLab, Nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling. Dateret 10. august 2017". Arkiveret fra originalen 25. november 2018. Hentet 24. november 2018.
  3. ^ "Bund Deutscher Nordschleswiger: Det tyske mindretal i Nordslesvig". Arkiveret fra originalen 4. januar 2019. Hentet 24. november 2018.

Developed by StudentB