Nordvietnam Việt Nam Dân Chủ Cộng Hòa | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1945–1976 | |||||||||||
Flag | |||||||||||
Nationalmelodi: Tiến Quân Ca (Hær March) | |||||||||||
Hovedstad | Hanoi | ||||||||||
Sprog | Vietnamesisk | ||||||||||
Regeringsform | Kommunistisk stat | ||||||||||
Første præsident | |||||||||||
Historisk periode | Kolde krig | ||||||||||
2. september 1945 | |||||||||||
• anerkendt | 1954 | ||||||||||
• Ophørt | 2. juli 1976 | ||||||||||
Areal | |||||||||||
• | 157.880 km² | ||||||||||
Valuta | đồng | ||||||||||
|
Den Demokratiske Republik Vietnam (DRVN), (Vietnamesisk: Việt Nam Dân Chủ Cộng Hòa), også kendt som Nordvietnam, blev udråbt af Hồ Chí Minh i Hànội den 2. september 1945 og eksisterede indtil 2. juli 1976, da Nordvietnam og Sydvietnam blev ét land.
Republikken blev anerkendt af Kina og Sovjetunionen i 1950. I 1954, efter fransk nederlag til Việt Minh ved slaget ved Ðiện Biên Phủ og som et resultat af Genevekonferencen i 1954, begyndte Frankrig at forhandle med Việt Minh, og Việtnam blev delt af en demilitariseret zone (også omtalt som DMZ) ved den 17. breddegrad. Frankrig overdrog magten i den nordlige halvdel af Vietnam til Việt Minh, som etablerede DRVN som den sande regering. Ifølge aftalen fra Genevekonferencen skulle der afholdes nationale valg i begge dele af Vietnam i 1956 med det formål at forene nationen. I overgangsperioden blev Nordvietnam etableret som en socialistisk stat, den første i Sydøstasien. Sydvietnam blev etableret i den sydlige del af landet med hovedstad i Sàigòn.
Efter delingen af landet fulgte der en masseflugt af nordvietnamesere mod syd, mange af dem katolikker, som sagde, at de blev forfulgt. Op imod en million mennesker ud af en befolkning på 13 millioner flygtede mod syd.[1] På samme tid er det anslået, at ca. 100.000 flygtede fra syd mod nord. I de tidlige år af Nordvietnams eksistens er den fattige nation, der var afskåret fra de rige landbrugsområdet i syd, af nogle blevet beskrevet som undertrykkende og totalitær. Mellem 1953 og 1956 forsøgte man efter kinesisk pres at lave landbrugsreformer. I den proces blev tusindvis af ejere af land anklaget for at være "herremænd" (địa chủ) og henrettet, og deres land fordelt mellem dem, der blev anset for loyale overfor partiet. Estimaterne varierer betydeligt, nogle sætter det til under 10.000, mens andre sætter det til op imod 100.000 eller mere.[2] En litterær bevægelse kaldet Nhân văn – Giai phẩm (Humanisme-Kunst) forsøgte at demokratisere landet og tillade folk frit at udtrykke deres mening.