Normannere

For filmen med dette navn, se Normannerne (film)

Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem. De blandede sig efterhånden med den lokale frankiske og gallo-romerske befolkning, lærte fransk og skabte på den måde en ny identitet i første halvdel af det 10. århundrede. De udviklede sig som folk i de følgende århundreder indtil de holdt op med at være en unik etnisk gruppe i begyndelsen af det 12. århundrede.

De spillede en vigtig politisk, militær og kulturel rolle i middelalderens Europa og i Mellemøsten. De var berømte for deres kampånd og ligefremme kristne tro. Deres franske dialekt blev kendt som normannisk, og den fik sin egen litteratur. Deres hjemland, hertugdømmet Normandiet, som blev skabt via en traktat med den franske konge, blev et af de store len i middelalderens Frankrig. Normannerne er kendt både for deres kultur, såsom deres enestående romanske arkitektur og musiktraditionen, og for deres militære bedrifter og opfindelser. Normanniske krigere skabte et kongerige i Syditalien og den normanniske hertug erobrede England i 1066. Fra Syditalien kom normannerne videre til korsfarerstaterne, og fra England spredte de deres indflydelse til Wales, Irland og Skotland.

I russisk historieskrivning bruger man ofte ordet "normanner" om Væringerne, for eksempel i "den normanistiske teori" om vikingernes indflydelse på landets tidlige historie. Blandt franske historikere er der også en tendens til at omtale de vikinger, der hærgede Frankrig i det 9. århundrede, som normanner.