North London Line | |
---|---|
Overblik | |
Type | Pendlerbane, forstadsbane, godsbane, fjernbane, metro |
System | National Rail London Underground |
Status | Operationel |
Lokalitet | Storlondon |
Endestationer | Richmond Stratford |
Antal stationer | 23 |
Antal linjer | 1 |
Drift | |
Åbnet | 1869 |
Lukket | 2006 (Stratford - North Woolwich) |
Ejer(e) | Network Rail |
Operatør(er) | London Overground London Underground (District line) |
Depot(er) | Willesden TMD |
Rullende materiel | Litra 378 Capitalstar London Underground D78-materiel |
Teknisk | |
Antal spor | 2-4 |
Sporvidde | 1.435 mm |
Elektrificering | 25kV AC køreledninger 750 V DC tredjeskinne |
North London Line er en jernbane, der passerer gennem de indre forstader i Nordlondon, England. Dens rute er groftsagt en halvcirkel fra sydvest til nordøst, udenom det centrale London. Banen ejes og vedligeholdes af Network Rail. Selvom store dele af den oprindede som en del af North London Railway, er den nuværende rute resultatet af en række sammenlægninger, lukninger og genåbninger, og har en blanding af tredjeskinne- og køreledningsstrømforsyning. Den er en vigtig godsrute og benyttes af Richmond-Stratford-togene på London Overground, som en del af National Rail-netværket.[1] Mellem Richmond og Gunnersbury deler London Undergrounds District line spor med London Overground-togene, selvom denne del også ejes og vedligeholdes af Network Rail.
Banen lukkede i februar 2010 mellem Gospel Oak og Stratford for implementering af et nyt signalsystem og for forlængelse af 30 perroner, det sidste for at tillade firvognstog i London Overground-netværket. Banen genåbnede den 1. juni 2010 med reduceret betjening og slet ingen på søndage,[2] og da opgraderingsarbejdet var fuldendt trådte den almindelige køreplan 22. maj 2011 i kraft.