Obligationsret

Obligationsretten er en juridisk disciplin indenfor formueretten, der vedrører læren om parternes indbyrdes retsstilling i skyldforhold, som eksempelvis køb, lån og kaution;^[1] især hvis det formueretlige skyldforhold i er reguleret af særlovgivning.^[2] Skyldforhold kan bestå af en eller flere fordringsrettigheder.

Det er karakteristisk for obligationsretten, at parterne i vidt omfang kan aftale, hvad der skal gælde mellem dem. Dette princip er lovfæstet i Danske Lov 5-1-1 og 5-1-2.^[3]

Obligationsretten afgrænses overfor de formueretlige regler vedrørende parternes retsstilling overfor tredjemand, som man finder indenfor tingsretten (også kaldet ejendomsretten).

Obligationsretten kan underinddeles på forskellige måder, fx ud fra den måde, hvorpå et skyldforhold er stiftet:

• Skyldforhold stiftet ved kontrakt
• Skyldforhold stiftet ved skadegørende adfærd af ansvarspådragende karakter (delikt)
• Skyldforhold der hidrører fra formueforskydninger, der kræves tilbageført efter reglerne om ugrundet berigelse eller restitution

Obligationsretten kan også inddeles ud fra reglernes anvendelsesområde:

• Almindelig del, der omfatter de regler, der gælder for alle skyldforhold^[4]
• Speciel del, der er opdelt efter de forskellige kontrakttyper, fx køb, arbejdsaftaler, leje, kaution, og som også omfatter erstatning.^[5]

1. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1999) 14. bind, side 398. ISBN 87-7789-029-9 (opslagsordet obligationsret)
2. ^ side 5 i Frederik Alfast Damm & Oscar Møllgaard (2021): Kompendium i Obligationsret. 2. udgave. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-7173-108-8
3. ^ NN: Kapitel 5 Retsskabelse nedefra i retssystemet
4. ^ side 336, 1. spalte i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
5. ^ obligationsret i DenStoreDanske.lex.dk