Olaf Henriksen | |||
---|---|---|---|
Personlige data | |||
Kælenavne | Swede | ||
Fødselsdato | 26. april 1888 | ||
Fødested | Kirkerup, Danmark | ||
Dødsdato | 17. oktober 1962 | ||
Dødssted | Canton, USA | ||
Statsborger | USA, Kongeriget Danmark | ||
Karriere | |||
Højde | 1,71 m | ||
Positioner | Outfielder | ||
Batter/kaster | Venstrehåndet/venstrehåndet | ||
| |||
Wikidata: Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |||
Olaf Henriksen (26. april 1888 – 17. oktober 1962) er den eneste spiller i Major League Baseballs historie, der er født i Danmark. Han spillede syv sæsoner (1911 – 1917) for Boston Red Sox i den bedste professionelle række i USA. Han var holdkammerat med Babe Ruth, af mange regnet for den største spiller gennem tiderne, og Tris Speaker, som begge er i Baseball Hall of Fame, og han var med til at vinde tre World Series-titler, nemlig i 1912, 1915 og 1916.
Defensivt spillede Olaf Henriksen udelukkende i outfielden. Hans primære offensive evne var at komme sikkert på base, og blandt rookies med mere end 100 plate appearances i deres første sæson har Olaf Henriksen den næsthøjeste on base percentage i den moderne baseballhistorie. Imidlertid udviste han aldrig særlig stor slagstyrke, og han er kun noteret for én home run i karrieren. Henriksen sad hovedsageligt på bænken for Red Sox, da Tris Speaker, Harry Hooper og Duffy Lewis sad tungt på spilletiden i outfielden. Men Henriksen leverede et afgørende hit mod den berømte Hall of Fame pitcher Christy Mathewson i Boston Red Sox' World Series-sejr i 1912.
Henriksens kælenavn var "Swede" (dansk: "svensker").[1] I sin aktive baseballkarriere var han 1,71 meter høj og vejede 72 kg.[2]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet bbalm