Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Olaf Ussing | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Olaf Conrad Ussing  28. april 1907 Frederiksberg, Danmark |
| Død | 4. januar 1990 (82 år) Frederiksberg, Danmark |
| Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård |
| Nationalitet | Kongeriget Danmark |
| Beskæftigelse | Filmskuespiller |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Teaterpokalen (1977) Ridder af Dannebrog (1970) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Olaf Conrad Ussing (født 28. april 1907 på Frederiksberg, død 4. januar 1990 sammesteds) var en dansk skuespiller med sans for de mere obskure roller.
Han blev uddannet på Svend Methlings elevskole på Komediehuset og debuterede i 1929 som Søren Torp i Genboerne. 1931-1936 var han dels på Odense Teater og Århus Teater, dels på turne.
Fra 1936 var København hans faste holdepunkt. 1950-1966 var han engageret på Det Ny Teater og fra 1966 på Det kongelige Teater.
Han havde tidligt succes med at spille roller som ældre mænd.
Sin storhedstid som skuespiller fik Olaf Ussing hos Peer Gregaard, først på Det Ny Teater derefter på Det kongelige Teater.
Han fik Teaterpokalen i 1977.
Olaf Ussing udgav erindringsbogen Jeg vidste uden at vide. Han var gastronom og skrev kogebogen Lad os gå i køkkenet og slappe af.
Olaf Ussing døde få dage efter premieren på Tartuffe på Betty Nansen Teatret og nåede kun ganske få gange at spille den store monolog som den nederdrægtige Hr. Loyal. Han ligger begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.[1]
I Politikens At tænke sig-rubrik optrådte han som mad- og plasticskuespilleren Ola Fussing, som kollegaen og vennen Mogens Brandt fortalte i Man tager et sølvfad.