Ole Lemmeke

Ole Lemmeke
Personlig information
Født10. januar 1959 (65 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedDen Danske Scenekunstskole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseStemmeskuespiller, skuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRobert for årets mandlige hovedrolle (1992)
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (1989, 1992) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ole Lemmeke (født 10. januar 1959Frederiksberg) er en dansk skuespiller.

Lemmeke er opvokset ved Nykøbing Sjælland, hvor hans forældre var plejehjemsforstandere. I stedet for at aftjene værnepligt var Lemmeke militærnægterPosthus Teatret. Derefter brugte Lemmeke et par år på teologistudiet, inden han valgte at blive skuespiller.

Lemmeke blev uddannet på Statens Teaterskole i 1984 og fik sit store gennembrud i Rialto Teatrets opsætning af "De efterladte" i 1986. Herefter har bl.a. været engageret på Det Ny Teater, Det Kongelige Teater, Betty Nansen Teatret og Husets Teater.

Lemmeke har også indspillet film, bl.a Himmel og helvede, De nøgne træer, Den russiske sangerinde, Magnetisørens femte vinter samt Nynne. Han har vundet Bodilprisen for sin præstation i Himmel og helvede, samt Robert-prisen og Cairos Internationale Filmfestivals pris for Bedst Mandelige Hovedrolle i De nøgne træer. Blandt de teaterstykker, han har medvirket i, kan nævnes De efterladte, Edward II, De forviste, Besøgende, Ildprøven, Den dobbelte kærlighed, Fernando Krapp,Onkel Vanja, Speer og Bunbury. I tv har han bl.a. haft roller i serierne TAXA, Rejseholdet, Anna Pihl og Forbrydelsen 2, ligesom han har lagt stemme til tegnefilmfigurer i blandt andet tv-serien Dyrene fra Lilleskoven.

Ole Lemmeke er endvidere tilknyttet lydbogsforlaget Momo - Skuespillernes Lydbogsværksted, hvor han har indlæst flere lydbøger, ligesom han fungerede som den første formand efter selskabets stiftelse i 2008.

Har desuden undervist på Den Danske Filmskole, ligesom han er en populær foredragsholder. I nyere tid har han desuden været fotomodel for Munthe plus Simonsen.


Developed by StudentB