En ombudsmand var i middelalderen en kongelig embedsmand, der forvaltede et givet område.[1][2][3]
I moderne tid er en ombudsmand på dansk en betegnelse for en uafhængig myndighed, der uvildigt kan undersøge offentlige myndigheders administration af lovgivningen. I Danmark blev i forbindelse med grundlovsrevisionen i 1953 fastlagt, at Danmark skulle have en ombudsmandsinstitution, der “skal have indseende i statens civile og militære forvaltning”.[4] Oprettelsen skete efter forbillede fra Sveriges tilsvarende institution, justitieombudsmanden.