Operation Overlord

Operation Overlord
Del af 2. verdenskrig
Landgangsskibe losser forsyninger på Omaha Beach under opmarchen inden udfaldet fra brohovedet.
Landgangsskibe losser forsyninger på Omaha Beach under opmarchen inden udfaldet fra brohovedet.
Dato 6. juni - 30. august 1944
Sted Normandiet, Frankrig
Resultat Allieret sejr
Parter
De Vestallierede  Nazityskland
Ledere
USA Dwight D. Eisenhower
(Supreme Allied Commander)

Storbritannien Arthur Tedder
(Deputy Supreme Allied Commander)
Storbritannien Bernard Law Montgomery
(Ground Forces Commander in Chief)
Storbritannien Trafford Leigh-Mallory
(Air Commander in Chief)
Storbritannien Bertram Ramsay
(Naval Commander in Chief)

Nazi-Tyskland Gerd von Rundstedt
(Oberbefehlshaber West)

Nazi-Tyskland Erwin Rommel
(Heeresgruppe B)

Styrke
1.452.000 (pr. 25. juli)[1]
2.052.299 (pr. 21. august alene i Nordfrankrig)[2]
380.000 (pr. 23. juli)[3] – >1.000.000 (spredt ud over Frankrig)[nb 1]

2.200[4] – ~2.300 kampvogne og selvkørende artilleri[5]

Tab
226.386 [nb 2]
4.101 fly[7]

~4.000 kampvogne[8]

288.875[nb 3] – 450.000 [nb 4]

2.127 fly[9]
~2.200 kampvogne og selvkørende artilleri [nb 5]

Ca. 19.000 civile franskmænd blev dræbt[10]
Allierede landgangsbåde på vej mod Normandiets kyst, 6. juni 1944

Operation Overlord var kodenavnet for de Vestallieredes invasion af Normandiet i 2. verdenskrig. Operationen havde til formål at trænge tyskerne ud af et område i Nordfrankrig, som derefter kunne bruges som basis for befrielsen af Frankrig og det øvrige Nordvesteuropa. Operationen omfattede dels selve landgangen i Normandiet den 6. juni 1944 (Operation Neptune) og de følgende operationer indtil udgangen af august, hvor de allierede arméer havde befriet Paris og de tyske hære havde trukket sig tilbage over Seinen.

For at lette presset på den Røde HærØstfronten havde Josef Stalin presset på for at få de Vestallierede til at åbne en Anden front i Vesteuropa. På Teheran-konferencen i november 1943 besluttedes det at gennemføre landsætninger i Nord- og Sydfrankrig (Operation Overlord og Anvil).

Det overordnede mål ved planlægningen af Operation Overlord var at skabe et brohoved i Frankrig, som var tilstrækkelig stort til at det kunne danne grundlag for en generobring af Frankrig. I Den forbindelse var det vigtigt at erobre Caen, hovedbyen i Normandiet, som samtidig var områdets trafikale knudepunkt. Cherbourg havde områdets vigtigste dybvandshavn, og ville således være vigtig i forbindelse med opbygningen af de allierede styrker i området. Endelig var det vigtigt at få kontrol over Saint-Lô og Avranches, som ville åbne vejen for erobring af Bretagne og give adgang til de franske sletter.

I landgangen deltog soldater fra Storbritannien, USA, Canada, Polen, Frankrig, Tjekkoslovakiet og en række andre lande. I 2014 blev Danmark langt om længe officielt anerkendt som et af de allierede lande på grund af de ca. 800 danske sømænd der deltog i operationen. Ved selve landgangen og ved den efterfølgende opbygning af de allieredes styrker i Frankrig blev der indsat en enorm armada af skibe, som bragte tropper og forsyninger til Normandiet. Under operation Overlord blev der også indsat et meget stort antal kampfly til at sikre luftherredømmet over slagmarken og til at nedkæmpe tyske enheder på slagmarken eller på vej til slagmarken.

Ved kysten havde tyskerne opført den såkaldte Atlanterhavsvold, som skulle dæmme op for de allieredes landgang. Volden strakte sig fra Norge til Pyrenæerne, men var stærkest udbygget omkring Pas-de-Calais, hvor tyskerne var fast overbeviste om at landgangen ville finde sted.

Efter landgangen i Normandiet – operation Neptune – forsøgte de allierede at udvide deres brohoveder. I den vestlige del af invasionsområdet blev de kraftigt generet af det svært gennemtrængelige bocage-landskab, mens tyskerne indsatte deres elitekampvognsenheder i den østlige del omkring Caen. I slutningen af juni blev Cherbourg erobret, men tyskerne havde forinden ødelagt havnen, så der gik måneder inden den kunne anløbes af større skibe. Midt i juli erobrede briterne Caen og amerikanerne erobrede Saint-Lô, som i operation Cobra blev udgangspunkt for det allierede gennembrud af de tyske stillinger. Herefter befriedes først det meste af Bretagne hvorefter de amerikanske styrker svingede syd om den tyske front, så der dannedes Falaise-lommen. Det lykkedes hovedparten af de tyske styrker at bryde ud af omringningen ved Falaise, men hovedparten af deres tunge våben gik tabt og de måtte hastigt trække sig tilbage over Seinen. Den 25. august nåede de allierede frem til Paris, hvor indbyggerne havde indledt en opstand nogle dage i forvejen, og ved udgangen af august beherskede de allierede området mellem floderne Loire og Seinen.

Operation Overlord var fra begge sider kendetegnet ved militærteknologiske fornyelser. Desuden spillede områdets landskab og natur en stor rolle. En storm ødelagde f.eks. den ene af de to midlertidige Mulberry-havne, som de allierede havde bygget ved kysten.

Efter krigen blev der etableret krigerkirkegårde, mindesmærker og museer i området af de implicerede i operationerne. Operation Overlord er også blevet beskrevet i en lang række bøger, film og spil.

  1. ^ Zetterling, s. 32: "Den 25. juli var der 812.000 amerikanere og 640.000 briter i Normandiet.."
  2. ^ Zetterling, p. 341: "Den 21. august havde de allierede landsat 2.052.299 mand i Normandiet."
  3. ^ Zetterling, p. 32: "Da operation Cobra blev igangsat havde tyskerne hentet ca. 410.000 mand til Normandiet, i form af divisioner og andre kampenheder. Men indtil 23. juli var tabene på 118.863, mens der kun var kommet 10.078 forstærkninger."
  4. ^ a b c Shulman, s. 192
  5. ^ a b c Wilmot, p. 434
  6. ^ Ellis, p. 493
  7. ^ Tamelander, M, Zetterling, N (2004), Avgörandes Ögonblick: Invasionen i Normandie. Norstedts Förlag, p. 341. Oven i disse tab skal lægges de allieredes tab i luften. De allierede flystyrker foretog 480.317 starter i direkte forbindelse med operationen og mistede ikke mindre end 4.101 fly og 16.696 blev dræbt.
  8. ^ Tamelander, M, Zetterling, N (2004), Avgörandes Ögonblick: Invasionen i Normandie. Norstedts Förlag, p. 342. Ca. 4.000 allierede kampvogne blev ødelagt, hvoraf 2.000 var i amerikanske enheder.
  9. ^ a b Tamelander, s. 342–343
  10. ^ "Nation & World | 60 years later, exact death toll from D-Day still unsettled | Seattle Times Newspaper". Arkiveret fra originalen 2. maj 2017. Hentet 23. juni 2009.


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "nb", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="nb"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler


Developed by StudentB