Orgasme

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

En orgasme (fra græsk orgasmos, afledning af organ, 'svulme', være lidenskabelig'),^[1] også kendt som et klimaks, er en både fysiologisk og psykologisk respons på seksuel stimulation, som kan opleves af både hankøn og hunkøn. Orgasmen har i naturen den funktion at få dyr til indgå samleje og dermed udbrede sine egne gener. Orgasmen er karakteriseret ved ekstrem fysisk velbehag, kontrolleret af det uvilkårlige eller selvstyrede nervesystem. Det er ledsaget af hurtige cykler af muskelsammentrækninger i de nedre bækkenmuskler, som omgiver de primære seksuelle organer og anus. Orgasmer bliver ofte sammenlignet med andre ukontrollerede handlinger, så som muskel-spasmer i andre dele af kroppen, en generel opstemt fornemmelse og, mindre hyppigt, vokalisering, hvor orgasmen yderligere udtrykkes ved hjælp af stemmen.

Efter en orgasme føler man sig ofte træt, og har brug for hvile. Dette skyldes frigivelsen af prolaktin, som er et hormon.^[2] Længerevarende undersøgelser på et universitetet, University Medical Center of Groningen, i Holland viser, at mandlige og kvindelige hjerner agerer næsten ens under en orgasme. Hjerneskanninger viste desuden, at store dele af hjernebarken midlertidigt hæmmede deres aktivitet.

1. ^ "orgasme" i Den Danske Ordbog.
2. ^ "Prolactin". sundhed.dk.