Oscar for bedste film (eng: Academy Award for Best Picture) er en af Academy Awards of Merit-priser, der årligt uddeles af Academy of Motion Picture Arts and Sciences (AMPAS) til personer inden for filmindustrien. Bedste film-kategorien er den eneste kategori, hvor alle medlemmer af Akademiet ikke bare har mulighed for at stemme ved den endelige afstemning, men har mulighed for at nominere en film. Under de årlige Oscaruddelinger har Bedste Film-prisen altid været den sidste pris, der uddeles og siden 1951, har alle filmens producerer skulle afhente prisen på podiet. Prisen for bedste film anses som den vigtigste Oscarpris, da den uddeles til sidst og repræsenterer al instruktion-, skuespil- og forfatterpræstationer, der er blevet lagt i produktionen af filmen. Grand Staircase-søjlerne i Kodak Theatre i Los Angeles, hvor Oscaruddelingerne har været afholdt siden 2002, har i en montre opstillet enhver film, der har vundet Bedste film-titlen siden prisen blev introduceret. Den 14. juni 2011 annoncerede AMPAS at antallet af nomineringer ville variere mellem fem og ti film, et system, der vil begynde med den Oscaruddelingen i 2012, forudsat at filmen får tildelt 5 % af vinder-stemmerne under nomineringsprocessen.[1]
Årstallene i nedenstående liste angiver tidspunktet for filmens premiere (i Californien) og dermed året før selve Oscar-uddelingen.