Oscaruddelingen 2009 | |
---|---|
Dato | 22. februar 2009 |
Sted | Kodak Theatre |
Vært | Hugh Jackman |
Producer | Bill Condon Laurence Mark |
Instruktør | Roger Goodman |
Priser | |
Bedste film | Slumdog Millionaire |
Flest priser | Slumdog Millionaire (8) |
Flest nomineringer | Benjamin Buttons forunderlige liv (13) |
Oscaruddelingen | |
Foregående | Oscaruddelingen 2008 |
Efterfølgende | Oscaruddelingen 2010 |
Oscaruddelingen 2009 fandt sted 22. februar 2009 i Kodak Theatre (nu Dolby Theatre) i Los Angeles. Det var den 81. uddeling af oscarstatuetterne siden den første prisuddeling i 1929. Som tidligere blev alle film, der havde haft premiere i Californien i det forgangne år, betænkt til kategorien bedste film. I 2008 var der 281 kvalificerede titler.[1] Årets vært var den australske skuespiller Hugh Jackman.
I Danmark blev transmissionen sendt på TV 2 Film med Hans Pilgaard som studievært. Han var også vært ved Oscaruddelingen 2007. Den danske film Grisen, instrueret af Dorte Warnøe Høgh, var nomineret i kategorien Oscar for bedste kortfilm, men tabte til den tyske film Spielzeugland.