Original skaber(e) | Rasmus Lerdorf |
---|---|
Udvikler(e) | The PHP Development Team |
Udgivet | 8. juni 1995 |
Stabil version | 8.0.1 (7. januar 2021) |
Status | Aktiv |
Skrevet i | C |
Operativsystem | Unix-lignende, Windows |
Platform | Platformsuafhængigt |
Licens | PHP License |
Hjemmeside | php.net |
Læs den relaterede bog Programmering:PHP på Wikibooks. |
PHP er et objekt-orienteret server-side programmeringssprog anvendt til udvikling af dynamiske webapplikationer og websteder. Sproget blev grundlagt af Rasmus Lerdorf og udgivet første gang den 8. juni 1995. Projektet er open source, hvilket basalt set betyder, at alle har adgang til den underliggende kildekode, der er skrevet i programmeringssproget C. "PHP" er et rekursivt akronym for "PHP: Hypertext Preprocessor", men stod tidligere for "Personal Home Page Tools".
PHP er anvendt til at udvikle prominente services som Facebook, Wikipedia, Yahoo, WordPress, Drupal, m.fl. Det er det mest udbredte sprog til dynamiske webløsninger, fordi det har et stort fællesskab (community) i sit bagland. Det har gjort sproget interessant for nybegyndere såvel som øvede. PHP ligger i direkte konkurrence med Microsofts .Net-framework, Ruby, Python og Perl.